Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 5. februar 2021

Tilføjet: 21. januar 2021

Kontakt

Efterskoleforeningen
Farvergade 27H, 2. sal
1463 København K

mhm@efterskolerne.dk

www.efterskolerne.dk 

Efterskoleforeningen søger en projekt- og udviklingskonsulent, der kan hjælpe efterskolerne med at skabe bæredygtige løsninger i køkkenet og udvikle køkkenet som pædagogisk læringsrum. Brænder du for unge, god mad og grønne ideer – uden at lade dig skræmme af administrative opgaver, så er det måske dig vi søger.

Nordea Fonden yder fra 2021 støtte til lokale udviklingsprojekter på efterskoler, der ønsker at styrke køkkenet som pædagogisk læringsrum og udvikle skolen i en grønnere, mere bæredygtig retning, som involverer eleverne. Det skal ske gennem kompetenceudvikling og udbygning af skolens faciliteter i tilknytning til køkkenet, som skolerne selv skal søge midler til hos Fonden. Efterskoleforeningen skal støtte skolerne i ansøgningsprocessen, skabe netværk og yde sparring på skolernes udviklingsprojekter.

Vi søger derfor en kollega, der kan løfte opgaven med at rekruttere skoler til kurserne, kvalificere skolernes ansøgninger til udviklingspuljen, og løbende støtte skolerne gennem netværk og sparring på deres lokale udviklingsprojekter. Endelig får du ansvar for at koordinere samarbejdet mellem Efterskoleforeningen, Madkulturen og Nordea Fonden.

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for bæredygtig udvikling
  • Har en pædagogisk og ernæringsfaglig baggrund
  • Har solidt kendskab til efterskolerne og køkkenets rolle i skolernes hverdag.
  • Har dokumenteret erfaring med udviklingsprojekter
  • Er skarp til kommunikation og er en god rådgiver.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og grundigt

Vi tilbyder:

  • En ansættelse på ca. 30 timer ugentlig fra 1. april 2021 til foreløbig 31/12, 2023
  • Et uformelt miljø med gode, dygtige kolleger, der alle sammen brænder for efterskoler.
  • Fleksible arbejdsvilkår, så det ikke er nogen hindring, hvis du ikke bor i København.
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår.

Efterskoleforeningen har sekretariat på Vartov i København. Her arbejder 22 medarbejdere med rådgivning, pædagogisk udvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse på vegne af Danmarks 239 efterskoler.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til vicedirektør Mette Hjort-Madsen, tlf. 33 17 97 61 eller mail: mhm@efterskolerne.dk

Send din ansøgning til job@efterskolerne.dk. Den skal være os i hænde senest den 5. februar kl 12.00..