Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 15. juni 2019

Tilføjet: 29. maj 2019

Kontakt

Efterskoleforeningen
Farvergade 27H, 2
1463 København K
job@efterskoleforeningen.dk

Torben Vind Rasmussen, 2028 1006

Der deltog 6.500 efterskoleelever i et brag af et DGI Landsstævne i 2017 i Aalborg. Alle elever og tilskuere fik en særlig oplevelse for livet. Nu skal vi i gang med at forberede næste Landsstævne i Svendborg i 2021 og har behov for at ansætte en engageret og kompetent leder, der kan løfte denne store opgave på Efterskoleforeningens vegne. Det er sjette gang, efterskolerne deltager i DGI´s Landsstævne.

Vi søger derfor en fuldtidsleder i perioden 1. august 2019 - 31. august 2021, hvis opgave bliver forberedelse, planlægning og afvikling af Efterskoleforeningens deltagelse i DGI´s Landsstævne i Svendborg 2021. Sammen med Efterskoleforeningen skal du definere og udvikle opgaven, varetage kontakt og samarbejde med de deltagende efterskoler, DGI, Svendborg Kommune og øvrige samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med foreningsarbejde, gymnastik og idræt
  • har relevant ledererfaring eller projektlederuddannelse
  • er struktureret og har sans for logistik og økonomi
  • er dygtig til at kommunikere og til at få mennesker til at spille sammen
  • har et godt kendskab til mangfoldigheden i efterskoleverdenen

Løn og øvrige ansættelsesvilkår vil blive forhandlet ud fra dine kvalifikationer. Vi forventer, at du kan starte den 5. august lige efter sommerferien. Det er aftalt med DGI, at projektlederen af hensyn til sparring med andre landsstævnemedarbejdere får arbejdsstation i Idrætscenteret i Svendborg, typisk tre dage om ugen.

Ansøgning fremsendes til job@efterskoleforeningen.dk, mærket Ansøgning L21. Ansøgningsfrist 15. juni 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i Svendborg den 20. juni mellem kl. 14.00 og 18.00. Yderligere oplysninger om Landsstævnet og projektlederstillingen kan fås hos formand Torben Vind Rasmussen, tlf. 2028 1006.