I 2022 deltog 5.700 efterskoleelever i et brag af et DGI Landsstævne i Svendborg. Alle elever og tilskuere fik en særlig oplevelse for livet.
Nu skal vi i gang med at forberede næste Landsstævne, som afvikles i Vejle 3.-6. juli 2025. I den forbindelse har vi behov for at ansætte en engageret og kompetent projektleder, der kan løfte denne store opgave på efterskolernes vegne. Det er 11. gang, efterskolerne deltager i DGI´s Landsstævne.
Vi søger en fuldtidsprojektleder i perioden 1. august 2023 - 31. august 2025, hvis opgave bliver forberedelse, planlægning og afvikling af efterskolernes deltagelse i DGI´s Landsstævne i Vejle i 2025. Sammen med efterskolerne skal du definere og udvikle opgaven, varetage kontakt og samarbejde med de deltagende efterskoler, DGI, Vejle Kommune og øvrige samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med foreningsarbejde, gymnastik og idræt
- Har relevant ledererfaring
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret med sans for logistik og økonomi
- Er dygtig til at kommunikere og til at få mennesker til at spille sammen
- Har et særdeles godt kendskab til mangfoldigheden i efterskoleverdenen
Løn og øvrige ansættelsesvilkår vil blive forhandlet ud fra dine kvalifikationer. Vi forventer, at du kan starte den 8. august 2023, lige efter sommerferien.
Det er aftalt med DGI, at projektlederen af hensyn til sparring med andre landsstævnemedarbejdere får arbejdsstation i Idrætscenteret i Vejle, typisk tre dage om ugen.
Ansøgning og cv fremsendes her
Ansøgningsfrist er mandag den 5. juni 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i Vejle den 20. juni.
Yderligere oplysninger om Landsstævnet og projektlederstillingen kan fås hos formand Torben Vind Rasmussen, tlf. 2028 1006.