Kan du lide at arbejde med unge mennesker? Har du lyst til at arbejde med unge ordblinde? Som lærer på Efterskolen Solbakken bliver du en del af et team og en skole, hvor relationer, fællesskab og faglighed går hånd i hånd.
Vi er en lille efterskole tæt på Skælskør, som har plads til 72 unge med læse-og skrivevanskeligheder. I dansk og matematik underviser lærerne to-og-to, men man underviser alene i engelsk. Vi har to 9. klasser og to 10. klasser, og der er ca. 15 elever på hvert hold.
Stillingen indebærer
- Undervisning i dansk og engelsk i udskolingen
- Evt. valgfag – vi er spændte på hvad du kan byde ind på
- Evt. deltagelse i dramaundervisning og dramaugen
- Aften- og weekendtilsyn
- Kontaktlærerfunktion
Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ansøgning: send ansøgning og CV i en samlet PDF til: forstander@efterskolensolbakken.dk senest d. 9. januar 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.