Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 18. maj 2022

Tilføjet: 27. april 2022

Kontakt

Albertslund Lille Skole
Herstedøster Skolevej 28
2620 Albertslund

 

Tlf. 43 45 12 30

 

Se skolens hjemmeside

 

På Albertslund Lille Skole er vi fælles om at lave den bedste skole. Vi nyder vores frihed som fri grundskole og vægter tværfaglig projektundervisning, fællesskab, samarbejde, kreativitet samt bred og dyb faglighed. Vi er også en lille skole med ca. 225 elever i et spor fra 0.-9. klasse og i alt 25 medarbejdere. Vi spiller hinanden gode og har kort fra tanke til handling.

Som en del af overbygningsteamet med 5 dygtige og hjælpsomme kolleger kommer du især til at udfolde dig i projektforløb og dansk for eleverne i 6.-9. klasse. Vi underviser parvis 6.-7. og 8.-9. klasse i dansk med forskellige forløb, hold og værksteder. Desuden indgår dansk i projekt og teater-/filmforløb. På det ugentlige teammøde planlægger I sammen og sparrer om elever og forældresamarbejde. Så du er godt klædt på, når du til næste skoleår bliver klasselærer.

Kom og vær med!

  • Vi har god stemning, arbejdsglæde og en saglig, åben, munter og omsorgsfuld tone
  • Vi er optagede af at diskutere pædagogik, lave fed undervisning og styrke fællesskab og trivsel
  • Vi er en veldrevet og velorganiseret skole, hvor der er styr på tingene (- og ellers får vi det)
  • Vi har fælles retning og rammer – og stor frihed til at forme og fylde ud sammen med kollegerne.
  • Vi har tydelig, nærværende og støttende ledelse
  • Vi har engagerede forældre, der har valgt os til
  • Vi har helt almindelige skønne og bøvlede børn som rigtig gerne vil det meste af tiden
  • Vi er smukt beliggende i naturskønne omgivelser og dog tæt på motorveje og supercykelsti.
  • Vi har cocktails, kahoot, karaoke og kager som kærkomment krydderi
  • Vi tilbyder fuldtid og fast ansættelse fra 1. juli 2022 (NB: Vi har fælles forberedelse i uge 26).
  • Vi ansætter efter overenskomst mellem Frie Skolers Lærere og Finansministeriet/Medst.

Hvem er du?

  • Du er læreruddannet med dansk og engelsk og gerne historie – skriv hvad du kan
  • Du er tydelig med en anerkendende tilgang til alle børn og i særdeleshed teenagere
  • Du er bredt didaktisk orienteret og vil gerne (videre)udvikle skolen sammen med os
  • Du kan praktisere lærings- og adfærdsledelse
  • Du er indstillet på at være klasselærer på en skole med tæt forældresamarbejde
  • Du er frisk på lidt af hvert - og så er du naturligvis en kollega og medarbejder vi kan regne med

Kan du se dig selv hos os?

Læs om os på www.albertslundlilleskole.dk og kontakt os endelig for spørgsmål og besøg.

Motiveret ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv pr. mail senest onsdag d. 18. maj.
Samtaler afholdes mandag d. 23. maj eftermiddag/aften.

Albertslund Lille Skole
Herstedøster Skolevej 28
2620 Albertslund
Tlf. 43 45 12 30
info@albertslundlilleskole.dk
att. Skoleleder, Trine Nielsen