Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 1. december 2020

Tilføjet: 29. oktober 2020

Adresse

Brøndby Idrætsefterskole

Brøndbyvester Boulevard 6

2605 Brøndby

Kontakt

Mikkel Christoffersen, 23 83 93 90

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vores profil
Brøndby Idrætsefterskole har i skoleåret 2020/21 optaget 125 sportspassionerede piger og drenge i alderen 14 – 17 år, fordelt på én 9. klasse og fire 10. klasser.

Vi er en efterskole fra 2009 beliggende 10 kilometer uden for København i omgivelser, der indbyder til masser af sport, og som ligger i nærhed af både skov og strand. Vores hverdag er fyldt med fysisk udfoldelse, og alle skolens elever er en del af én af skolens sportslinjer; bordtennis, dans, eSport, Fit2Perform, fodbold eller ishockey. Linjefaget er en stor del af hver enkelte elevs skema, men skolens faglige profil dækker ligeledes de obligatoriske prøvefag samt en række valgfag.

Brøndby Idrætsefterskole er en værdibaseret efterskole, der som pædagogisk tilgang tager udgangspunkt i hver enkelt elev og dennes forudsætninger. Vi forsøger at forløse vores elevers potentiale med fokus på elevens egne drømme og mål. Derfor kræver jobbet, at man har forståelse for unge menneskers diversitet, men at man samtidig formår at indgå som kritisk sparring i opnåelsen af den enkeltes mål.

Din profil
Vi forventer, at du:

  • Kan undervise i både tysk og engelsk – og gerne andre fag
  • Har kompetencer og eventuel uddannelse inden for enten ungdomsuddannelsesvejledning eller AKT

Derudover, forventes det, at du:

  • Har en høj grad af selvstændighed
  • Er udadvendt og klar på alle dele af efterskolelivet, herunder undervisning, tilsyn, weekendarbejde og kontaktlærerrollen
  • Trives i dialogen med elever, kollegaer og forældre
  • Er energisk og byder ind med godt humør

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ansøgning samt diverse bilag sendes til kontor@brondby-ie.dk hurtigst muligt og senest d. 1. december 2020.

Yderligere spørgsmål rettes mod forstander Mikkel Christoffersen på telefon +45 2383 9390.

Samtaler forventes afholdt i uge 50 og 51. Der vil forud for samtalen blive udarbejdet en personlighedstest på de valgte ansøgere som kan inddrages i samtalen.