Vi søger en linjefagslærer til pigefodbold, der med faglighed og engagement vil indgå i tæt samarbejde med de andre lærere, som underviser i linjefaget drengefodbold. Aktiviteterne i dette linjefag har stor betydning for hverdagen på efterskolen, og vi lægger vægt på elevernes udvikling som boldspillere og mennesker.
Ligeledes søger vi to dygtige og engagerede kolleger til linjefagene dans og rytme samt pigegymnastik og fællesgymnastik. Samarbejdet indebærer planlægning af opvisningsprogram, udvikling af koreografier samt være med til at skabe motivation for eleverne i undervisningen. Gymnastikfagene er helt centrale for dannelsesarbejdet og fællesskabet på Gørlev Idrætsefterskole.
Fuldtidsstilling
- Linjefaget pigefodbold
- Engelsk
- Dansk eller matematik
- Kontaktlærerfunktion
- Tilsyn
Fuldtidsstilling
- Linjefaget dans
- Gymnastik
- Engelsk
- Dansk eller matematik
- Kontaktlærerfunktion
- Tilsyn
Fuldtidsstilling
- Linjefaget rytme
- Gymnastik
- Engelsk
- Dansk eller matematik
- Kontaktlærerfunktion
- Tilsyn
Barselsvikariat
- Dansk i to klasser
- Kontaktlærerfunktion
- Tilsyn
- Barselsvikariatet er begrænset til perioden 1. august 2022 til 31.januar 2023.
På Gørlev Idrætsefterskole kan du opleve
- 166 elever i 10. klasse
- dygtige, ansvarsbevidste og humørfyldte kolleger
- moderne fysiske rammer
- alle elever har to linjefag
- idræt er en central del af dannelsesarbejdet
- en attraktiv efterskole og arbejdsplads
- gode vilkår for både arbejdstid og løn
- eget kontor på skolen til fx forberedelse
Vi forventer, at
- du har lyst til at arbejde med vidunderlige, dejlige og bøvlede teenagere
- dine livsværdier harmonerer med efterskolens værdier: engagement, ansvarlighed, fællesskab og trivsel
- du prioriterer tydelig kommunikation
- du kan skabe en positiv ramme om et aktivt efterskoleliv
Ansøgningsfristen er torsdag d. 26. maj 2022.
Send din ansøgning, dit CV og relevante bilag til forstander@idraetsefterskolen.dk
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag til fredag i uge 22.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Du er meget velkommen til at kontakte forstander Niels Skak Jensen 30 23 50 71 eller viceforstander Karen Ingerslev Studstrup 40 21 65 02.
Skolens værdigrundlag, beskrivelse af linjefag, gymnastik og andre informationer findes på vores hjemmeside www.idraetsefterskolen.dk eller på Facebook www.facebook.com/idraetsefterskolen.