Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 18. september 2020

Tilføjet: 2. september 2020

Kontakt

Hørsholm Lille Skole
Højskolevej 11
2960 Rungsted Kyst
Marianne B. Andersen, 20 30 05 87 / Anja Szabó, 29 80 18 89

Udskolingen på Hørsholm Lille Skole har brug for en engageret og fagligt velfunderet lærer til at blive en del af en dynamisk og nærværende hverdag på Hørsholm Lille Skole. Der skal stå matematik, samfundsfag, historie og engelsk på skemaet, og så skal du have lyst til at arbejde projektorienteret i både egne fag samt i projektuger.

Du vil blive en del af Hørsholm Lille Skole, som tilbyder:

  • selvstyrende teams med højt til loftet og plads til latter
  • en skole der prioriterer trivsel og det forpligtende fællesskab hos både børn og voksne
  • en overbygning med lejrskole/studietur på hvert trin
  • gode fællesskabende traditioner på tværs af hele skolen
  • en daglig undervisning som veksler mellem klasseundervisning, projekt og tværfaglig undervisning
  • en lille skole med store ambitioner på børnenes vegne - både socialt og fagligt
  • en hverdag der tager udgangspunkt i værdierne fællesskab, mod, nyskabelse og ordentlighed


Vi lægger vægt på at du:

  • har en nysgerrig tilgang til - og byder aktivt ind i teamsamarbejdet
  • går i tæt dialog i samarbejdet med kollegaer såvel som med børn og forældre
  • er en fagligt, didaktisk og relationelt velfunderet lærer
  • har mod på at være del af flere årlige projekter på tværs af fag og årgange og med innovation som fast bestanddel

Erfaring fra den frie grundskoleverden er en fordel.

Vi er en étsporet skole med 210 glade og engagerede elever. Skolen har til huse midt i Rungsted i en tidligere højskole på en naturgrund med skrænter og høje træer og et udeklasselokale. Skolen ligger i gåafstand fra Rungsted Kyst Station.
Stillingen er normeret til fuld tid. Ansættelse sker efter den overenskomstmæssige aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Marianne B. Andersen på telefon 2030 0587 eller viceskoleleder Anja Szabó på telefon 2980 1889. Ring meget gerne og aftal et besøg på skolen og få flere informationer på skolens hjemmeside, www.hlsk.dk

Ansøgningsfrist er fredag d. 18. september 2020 kl.12.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende efterhånden som vi modtager ansøgningerne. Ansøgning og relevante bilag sendes til hlsk@hlsk.dk mærket ”Ansøgning lærer i udskolingen”. Samtaler foregår om eftermiddagen d. 23. september.

Tiltrædelse snarest muligt, dog senest 1.november 2020