Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 2. august 2021

Tilføjet: 1. juli 2021

Adresse

Holte-Hus Efterskole

Vejlesøvej 41

2840 Holte

Kontakt

hristine Maae Bach, 30 94 32 67 / CM@Holte-Hus.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Kompetencer
På Holte-Hus Efterskole søger vi en køkkenassistent med stor passion for mad og sundhed samt ønske om at give denne viden videre til eleverne. Som køkkenassistent kommer du til at assistere i køkkenet og bliver en del af 2-mandsteamet sammen med køkkenlederen. Du kommer til at være med til, at sørge for at få lavet morgenmad, frokost og aftensmad til elever og personale. Vi serverer frokost til ca. 120 personer og derudover morgenmad, eftermiddagssnack, aftensmad og ”aften-te” til de ca. 40 kostelever som bor på skolen.

Vi har elever med i køkkenet, hvilket betyder, at vores fornemmeste opgave er at lære dem, om alt fra menuplanlægning, madlavning, hygiejne og egenkontrol til madglæde, sundhed og ikke mindst velsmag. Du skal derfor kunne lide at lære fra dig og samtidig være klar på fysisk arbejde herunder madlavning, opvask og rengøring.
Du kommer til at være med til at lære eleverne om en sund holdning til mad. Det indebærer både, at kosten er sammensat efter retningslinjerne, samt det sociale ved måltidet dvs. glæden ved at spise et lækkert måltid sammen med sine kammerater eller kollegaer. Samtidig er det for os vigtigt ikke at være fanatiske – usunde fødevarer kan sagtens indgå som en del af en sund kost - og der skal bestemt være plads til at hygge med kage uden at få dårlig samvittighed.

Selve jobbet

  • Lave morgenmad
  • Frokost (varm ret, tilbehør og salater)
  • Eftermiddagssnack
  • Aftensmad
  • ”Aften-te” hvor der typisk serveres nogle boller eller lignende
  • Opvask
  • Rengøring af køkken og tilhørende områder
  • Lære eleverne om mad og sundhed

Din profil

  • Du har en pædagogisk tilgang til eleverne
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også være den, der bare kører derudaf og får noget for hånden, da der er deadlines vi skal nå i løbet af dagen
  • Du kan stå alene i køkkenet når køkkenlederen har administrativt arbejde og valgfag samt ved sygdom

Løn og vilkår

  • 37 timer om ugen
  • Arbejdstid: mandag-fredag i tidsrummet fra 7-16 (enkelte arrangementer kan ligge i weekenden eller om aftenen i løbet af året)
  • Løn efter kvalifikationer

Kontakt
Har du spørgsmål eller vil du bare gerne høre mere om jobbet er du meget velkomme til at kontakte Christine Maae Bach på telefon 30943267 eller mail CM@Holte-Hus.dk.
Er du interesseret i jobbet så send dit CV samt en ansøgning til CM@Holte-Hus.dk senest den 2. august.

Om Holte-Hus Efterskole
Holte-Hus Efterskole er en skole for ordblinde. Vi er placeret naturskønt, nær sø og skov, bare 25 km fra Rådhuspladsen, København. Vi har 40 kollegieelever og ca. 50 dagelever. Vi har meget små klasser (5 elever i hver) og meget højt til loftet....

Køkkenet er en central del af skolen og skal være et hyggeligt samlingspunkt for elever og lærere. Vi serverer sund og lækker mad med stort fokus på velsmag og gode råvarer. Vi laver det meste fra bunden af og køber hovedsageligt økologiske råvarer. Vi har en sjov og afslappet omgangstone i køkkenet og musik på anlægget.

Tjek os ud på Facebook!! Der ser du meget om hvordan vores hverdag er.. Og Instagram ”holtehusmad” for at se noget af den mad vi serverer.