Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 23. oktober 2020

Tilføjet: 9. oktober 2020

Adresse

Midtsjællands Efterskole

Tolstrupvej 29

4330 Hvalsø

Kontakt

Christian Hougaard-Jakobsen, 27 63 16 33 / cj@mse.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Brænder du for at være sammen med og undervise unge? Vil du være en del af et tæt og stærkt arbejdsfællesskab? Så er du måske vores nye kollega.

Vi skal først og fremmest have dækket fagene: fysik/kemi, matematik og idræt

I idræt søger vi en lærer, der kan undervise i dans og udtryk samt spring og redskabsaktiviteter.

Du skal også helst kunne undervise i et eller flere af disse fag: musik, tysk eller fransk

Derudover lytter vi gerne til, hvad du også brænder for at undervise i.

Vi lægger stor vægt på relationsarbejdet i samværet med eleverne. Vi forventer derfor, at ansøgere har lyst til at være sammen med unge, engagere sig i efterskolelivet og aktivt tage del i de mange forskellige opgaver, der er forbundet hermed. Det er f.eks. tilsyn, temauger og -dage samt lejrskoler.

Erfaring fra det frivillige børne- og ungdomsarbejde vil være en fordel.

På Midtsjællands Efterskole arbejder vi ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Vi ønsker at give unge styrke, mod og kræfter til at leve i hverdagen. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist:
Fredag den 23. oktober 2020 kl. 12.00. 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Du er meget velkommen til at kontakte os for at få mere at vide om skolen, ligesom der er mulighed for at besøge os.

Se vores hjemmeside for mere information om skolen: www.mse.dk

Henvendelse til forstander Christian Hougaard-Jakobsen
27 63 16 33 / cj@mse.dk