Næsgaard
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 5. juni 2022

Tilføjet: 2. maj 2022

Adresse

Næsgaard Efterskole

Bringserevej 2

4850 Stubbekøbing

Kontakt

Anders Bøje Jørgensen, 61 70 50 20

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vores meget afholdte og dygtige forretningsfører skal nyde sit velfortjente otium til sommer, derfor søger vi nu en dygtig og engageret medarbejder. Sammen med skolens øvrige medarbejdere skal du være med til at sikre de overordnede rammer, så eleverne kan tage deres livs år på efterskole.

Din primære opgave er at være med til at administrere Næsgaards gode økonomi, skabe klarhed og overblik til administrationen og bidrage til det gode samarbejde. Vi er privilegeret med et virkeligt godt samarbejde, humør og hjælpsomhed på administrationsgangen. Vi ser frem til at byde en ny kollega ind i det fællesskab.

Det er en stor fordel, hvis du har forståelse for lovgivning, bekendtgørelser og regler, både generelle og specifikt på skoleområdet, med alt fra tilskudsgrundlag og elevøkonomi til løn og ansættelse.

I samarbejde med ledelsen og skolens revisor har du hovedansvaret for udarbejdelse af budget, periodeopfølgninger og årsregnskab. Derudover er du overordnet ansvarlig for løbende bogføring, afstemninger, indberetning til myndigheder, samt for håndtering af løn.

Som forretningsfører får du en spændende hverdag. Ud over de normale opgaver vil du i din dagligdag møde både gode kollegaer og elever, der søger svar på alt fra løn til buspoletter og kursen på polske zloty.

På en efterskole vil der være flere og mangeartede kontoropgaver. Du er ofte den første stemme eller ansigt, man møder ved henvendelse til skolen. Derfor er du selvfølgelig smilende, selvstændig, hjælpsom og rummelig.

Som person er du:

  • i stand til at have overblik og godt humør, også under pres
  • ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt, og er en god afslutter
  • god til at prioritere og strukturere mange opgaver i din hverdag
  • løsningsorienteret i din tilgang til opgaver

Dine kvalifikationer:

  • Du har relevant økonomisk uddannelse, samt erfaring inden for revision og økonomi, eller lignende kompetencer
  • Du har økonomisk overblik og praktisk administrativ erfaring – gerne fra skoleverdenen
  • Stor forståelse for IT og gerne erfaring med KOMIT

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat fra 1. august 2022. Der er mulighed for sparring og overlevering med tidligere forretningsfører.

Ansøgningen sendes som én samlet pdf-fil med relevante bilag og CV til ansoegning@naesgaard.dk. senest den 5. juni 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.

Løn og ansættelsesforhold efter aftale og kvalifikationer.

Ønsker du yderligere oplysninger kontaktes skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på telefon 61 70 50 20.