Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 20. april 2020

Tilføjet: 23. marts 2020

Adresse

Gymnastikefterskolen Stevns

Boestoftevej 58

4660 Store Heddinge

Kontakt

Carlo Mathiasen, 40 18 20 62

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Vi søger powerfuld danser med højt teknisk niveau og stor bredde i sin dansebaggrund. Du skal undervise vores danselinje, som har spredt niveau, men høje ambitioner. Danselinjen deltager hvert år ved Efterskole DM i dans og laver derudover forskellige danseprojekter.

Vores vision er at være den mest progressive og nyskabende efterskole inden for gymnastikkens verden. Derfor forventer vi, at du også kan byde ind med nye spændende vinkler og ideer i vores gymnastikteam.
Her skal du være med til at udvikle, præge og skabe årets gymnastikopvisning, som er en af skolens absolutte kerneopgaver.

Vi tilbyder dig et behageligt arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kollegaer og en masse skønne elever. Efterskolelærerjobbet er alsidigt, og du skal derfor være klar til såvel aften- som weekendarbejde.

Gymnastikken på Stevns er i konstant udvikling, og vi håber, at du vil brænde for at præge denne retning med lige netop dét, du er bedst til.

Alt efter interesse og kompetencer vil ansættelsesgraden være mellem 80-100%.
Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2020. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

For yderligere oplysninger kan forstander Carlo Mathiasen træffes på 4018 2062.

Ansøgning modtages som PDF på: forstander@gymnastikstevns.dk
Ansøgningsfrist er mandag den 20. april 2020 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 19.

Læs mere på skolens hjemmeside: www.gymnastikstevns.dk