Måske er du vores nye tysklærer? Vi mangler en tysklærer til vores friskole, og du skal kunne dække fra 5.-9. klasse. Derudover er vi åbne over for andre fagkombinationer, fortæl os hvad du kan at undervise i - om det er matematik i indskolingen, engelsk på mellemtrinnet eller dansk i overbygningen, så hold dig ikke tilbage. Er du kun interesseret i tysk, kan det også være en mulighed.
Det er vigtigt, at du har noget på hjertet, og at du brænder for at undervise i tysk. Du skal enten være linjefagsuddannet som tysklærer eller have tilsvarende kompetencer. I tyskundervisningen skal du være nysgerrig og undersøgende og bringe omverden med ind i klassen. Har du erfaring med at afslutte undervisningen med FS9, vil det være en fordel. Omvendt, er du helt nyuddannet, så skal vi nok støtte og hjælpe dig.
Begreber som iPads, bæredygtighed, verdensborgerskab og udeundervisning er væsentlige elementer i vores undervisning og hverdag, det samme er naturligvis hele friskoletanken.
Vi lægger vægt på..
- at vores elever i hele skoleforløbet får undervisning af høj faglig standard
- at skole-hjemsamarbejdet er åbent og tillidsfuldt
- at give eleverne et aktivt socialt medansvar
- at skolen sigter på at bibringe eleverne en høj grad af livskvalitet
- at fællesskabet også er en vigtig del af børnenes skolegang
- at du har muligheder for udvikling
- at der er kort fra tanke til handling
Vi forventer selvfølgelig også at vores nye kollega er samarbejdsorienteret, fleksibel, fagligt og pædagogisk engageret.
Vi tilbyder til gengæld en lav klassekvotient og et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsmuligheder og sparring. Du planlægger selv hvor og hvornår du har din forberedelsestid, der er lærerarbejdspladser, velfungerende elever og engagerede forældre - og så har vi en helt ny kaffemaskine på lærerværelset. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, der tager hensyn til den enkelte, og vi har sociale arrangementer på tværs af alle afdelinger.
Alt efter hvad du kan byde ind med, kan stillingen være på 60-100%. Stillingen er fra den 1. august 2023.
Din ansøgning skal indeholde relevante udtalelser og eksamensbilag. Vi modtager kun ansøgninger på vores ansøgningsportal https://tfe.dk/job. Når du sender din ansøgning, accepterer du samtidig at vi må behandler dine data.
Ansøgningsfristen er søndag d. 28. maj 2023. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 31. maj.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.
Hvis du vil høre mere om skolen og om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at komme på besøg. Du kan kontakte viceskoleleder Pernille Thestrup, tlf. 25128230, pt@tfe.dk, eller forstander Lars Jacobsen, tlf. 40175180, lj@tfe.dk.
Læs meget mere om Tømmerup Friskole på vores website https://toemmerupfri.dk.
Tømmerup Friskole er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole og Fribørnehave og bygger på de Grundtvig-Koldske skoletanker. I friskolen er der 200 elever, der er 90 elever i efterskolen og i børnehaven er der 30 børn. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum.