Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 17. august 2022

Tilføjet: 12. juli 2022

Adresse

Haarby Efterskole

Assensvej 8

5683 Haarby

Kontakt

Steen Fuglsang, 2060 9095 
Marianne Billeskov Moss, 4215 0722

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Haarby Efterskole søger en dygtig kok / køkkenleder pr. 1 september 2022 – eller snarest herefter. Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Vores profil hviler på to ben - studieretninger og idrætslinjer, og vi har kun 10. klasses elever.

Som vores kommende medarbejder bliver du en del af en engageret og ambitiøs personalegruppe. Køkkenteamet består af i alt 3 medarbejdere og en vikar. I skal arbejde tæt sammen som team.

Vores nye kollega skal være i besiddelse af flere af følgende kompetencer:

  • Uddannet kok eller anden relevant kostfaglig uddannelse
  • Kan arbejde alsidigt med både varme og kolde retter, bagning samt rengøring af køkkenet.
  • Empatisk, engageret og tydelig køkkenleder for to faste medarbejdere, en vikar, øvrige ansatte og elever.
  • Administrative evner ift. at planlægge arbejdstid for dit køkkenteam, så tiden bliver brugt mest fornuftigt, stå for indkøb af div madvarer, sikre at madbudgettet bliver overholdt og at alle fødevareregler overholdes.
  • Gode kommunikative evner: Al dialog skal være med et smil på læben og positive hensigter.
  • Gode relationskompetencer: Du skal være empatisk og stærk i at opbygge relationer til vores unge og naturligvis dine kommende kollegaer. Eleverne skal føle sig velkommen i køkkenet!

Vi har en forventning om at du:

  • Vil gå forrest ift. ‘Fremtidens madprofil på HE’, som vi skal nå i mål med i 2022.
  • Kan lave varierede madplaner, som er sunde, bæredygtige, indbydende og lækre.
  • Kan holde strukturerede køkkenmøder.
  • Er en stærk teamspiller.
  • Vil gøre det lærerigt for vores elever at have køkkentjans: Alle elever skal have tjanser i køkkenet, så køkkenet skal være et læringsrum, hvor eleverne lærer om forskellige fødevarer, tilberedning og hygiejne.
  • Evt. valgfag eller undervisning på en af vores studieretninger.
  • Arbejdstider: Udover almindelige arbejdstider mellem 6.00-14.00 skal du forvente aften- og weekendarbejde.
  • Arrangementer: I løbet af året har vi en række arrangementer, hvor vi skal bespise forældre, gæster mv.
  • Rejser: Vi rejser til Norge i uge 6 og står på ski - måske vil du med?

For mere information om stillingen bedes du kontakte forstander Steen Fuglsang på 20609095 eller viceforstander Marianne Billeskov Moss på 42150722.

Vi har en forventning om, at du har været inde på vores hjemmeside for at få et indtryk af, hvem vi er, og hvad vi står for som skole. Læs mere om skolen på hjemmesiden www.haarbyefterskole.dk

Ansøgningen sendes til sbf@haarbyefterskole.dk. Mærk mailen med ”Kok HE-2022”. Ansøgning, cv, eksamensbevis og evt. udtalelser skal sendes i ét samlet pdf-dokument.

Løn og ansættelse aftales ift. Kvalifikationer.

Send din ansøgning til ovenstående mail senest onsdag d. 17. August 2022 kl. 12.00. Samtaler bliver onsdag d. 24. August 2022. Vi glæder os meget til at læse din ansøgning!