Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2024

Tilføjet: 15. september 2024

Adresse

Hjemly Idrætsefterskole

Assensvej 154

Hillerslev

5750 Ringe

Kontakt

Efterskoleleder Maria Have, 2762 2993
Køkkenet, 6217 2637 (kl. 10.30-11.30)
Skoledirektør Brian Bastiansen, 4046 2967

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Er du typen, der får idéer om madkultur, økologi og bæredygtighed – selv i søvne? Elsker du at eksperimentere med sæsonens råvarer, gerne lokale, og har et godt øje for den perfekte balance mellem god smag og bæredygtighed? Og vigtigst af alt – trives du i et køkken fyldt med sportsglade unge mennesker og en god portion uforudsigelighed? Så har vi det perfekte job til dig!

Hvem er vi?
Hjemly Idrætsefterskole er ikke en hvilken som helst efterskole. Vi har 241 sportsglade elever i 9. og 10. klasse, ca. 50 dedikerede ansatte og er en del af en større familie på over 470 børn og unge, da vi også har en friskole og en skov- og idrætsbørnehave, så huset summer af liv! Vi er i konstant udvikling, både hvad angår vores faciliteter og måden, vi tænker mad og bæredygtighed ind i hverdagen.

Vi søger dig, hvis du:

  • Tænker nyt og har lyst til at eksperimentere med idéer og initiativer, både dine og andres
  • Har en passion for bæredygtighed og økologi og tænker i sæsonens råvarer
  • Tænker pædagogisk og kan lide at inddrage eleverne i køkkenet
  • Får energi af at være omgivet af unge mennesker og et team, der kan få tingene til at ske
  • Ser positivt på hverdagens små uforudsigeligheder
  • Er skarp på administration – vagtplaner, menuer, indkøb og budgetter
  • Har ledererfaring og kan gå forrest med et smil
  • Har lyst til at lede anerkendende og lytte til både elever og kolleger
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og værdsætter forskellige fagligheder

Lidt om dig som leder:
Du har empati og forståelse for de unges virkelighed og respekterer dit personales faglighed, så I sammen kan skabe den bedste hverdag for både elever og ansatte. Du er synlig, imødekommende, og vigtigst af alt: Du har en god sans for humor i en hverdag med masser af liv omkring dig. Du er ikke bange for at tage fat, når der er brug for det.

Hvad går jobbet ud på?
Du vil stå i spidsen for et køkken, hvor der er fokus på madlavning fra bunden og opmærksomhed på at minimere madspild. Du arbejder tæt sammen med eleverne og dit team af køkkenpersonale. Du er i et tæt samarbejde med efterskolens lederteam om at skabe et godt efterskoleophold for eleverne.
Her er der rig mulighed for at sætte dit personlige præg på menuen, altid med fokus på god smag, bæredygtighed og æstetik.
Stillingen er med opstart senest den 1. december 2024. Det er en fuldtidsstilling med skiftende arbejdstider, og du vil også være en del af de mange spændende arrangementer, vi afholder året rundt.

Er du klar til at søge?
Så send os din ansøgning og CV som én samlet PDF til job@hjemly.dk med emnet "Ansøgning køkkenleder". Har du spørgsmål? Så tag fat i vores efterskoleleder Maria Have på tlf. 27 62 29 93, køkkenet tlf. 62 17 26 37 (kl. 10.30-11.30) eller skoledirektør Brian Bastiansen på tlf. 40 46 29 67.

Ansøgningsfrist mandag den 21. oktober kl. 10.00. Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 24. oktober fra kl. 15.00. Løn efter kvalifikationer.
Vil du vide mere om os? Tjek www.hjemly.dk – vi glæder os til at høre fra dig.