Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 14. juni 2023

Tilføjet: 22. maj 2023

Adresse

Klintebjerg Efterskole

Klintebjergvej 195

Klintebjerg

5450 Otterup

Kontakt

Konst. forstander Esben Jensen, 2142 9089 

Bestyrelsesformand Iben Søllingvraa, 2325 6099

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Klintebjerg Efterskole er en veletableret efterskole med god elevsøgning. Vi er beliggende i Nordfyns Kommune tæt ved Odense Fjord.

Kort om efterskolen.
Skolen er en specialefterskole for unge med særlige læringsforudsætninger. Skolens undervisning tager udgangspunkt i den enkeltes behov, interesser og potentiale. Der arbejdes ud fra en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Skolen har plads til 83 elever fordelt på 8. 9. 10. klasse. (Alle pladser er booket til august 2023).
Skolen har pt. fem linjefag: Jagt, dyr & fiskeri - E-sport & medie - Musik, drama & design – Køkken & Sundhed – Motor & metal. Vi er pt. 26 engagerede medarbejdere.

Vi vægter den levende samtale, dialogen. Troen på, at ligeværd, gensidig respekt, demokrati og frihed under ansvar er bærende elementer i mødet mellem mennesker. Skolens DNA bygger derfor på et samvær med ansvarsfølelse overfor natur og mennesker.

Vi søger en synlig, kompetent og empatisk forstander, der i godt samarbejde med en dedikeret og erfaren medarbejderstab vil lede og navigere efterskolen sikkert ind i fremtiden i et bæredygtigt perspektiv.

Vi ser gerne:

  • at du har kendskab til og erfaring med efterskoleformen.
  • at du har ledererfaring eller lederuddannelse.
  • at du med empati, humor, engagement og overblik brænder for at skabe et godt undervisningsmiljø for elever og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.
  • at du har spændende pædagogiske visioner og ideer, som du ønsker at omsætte i et samarbejde med personale og bestyrelse.
  • at du har gode kommunikative evner.
  • at du har indsigt i budget- og økonomistyring og kan forvalte efterskolens økonomi i tæt samarbejde med det administrative personale og bestyrelsen.

Vi tilbyder:

  • et varmt, harmonisk og humoristisk arbejdsmiljø med både kompetente, engagerede og visionære medarbejdere.
  • sparring med en engageret bestyrelse.
  • mulighed for indflydelse på fremtidige strategier og visioner.
  • en skole der arbejder med en anerkendende pædagogik, som vejen til det gode og forpligtende fællesskab.
  • Mulighed for tjenestebolig

Vores værdigrundlag, indholdsplan og andre gode informationer kan du læse på vores hjemmeside www.klintebjerg-efterskole.dk

Kontakt:
Konstitueret forstander Esben Jensen tlf. 2142 9089 for yderligere informationer eller aftale om besøg.
Eller bestyrelsesformand Iben Søllingvraa på tlf. 2325 6099

Ansøgning:
Ansøgning bilagt CV og eventuelle referencer, sendes i en samlet pdf-fil, senest onsdag d. 14. juni 2023 på mail til: kontor@klintebjerg-efterskole.dk

Ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Jobsamtaler forventes afholdt i ugerne 25 - 26.

Tiltrædelse 1.8.2023 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler, mv., af 16. april 2019.