Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 10. marts 2024

Tilføjet: 8. februar 2024

Adresse

Korinth Efterskole

Kaj Lykkesvej 9

Korinth

5600 Faaborg

Kontakt

Forstander Henrik Vingaard Thrane, 2122 6640
Viceforstander Rikke Vingaard Thrane, 4158 1257

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Er bønner og bælgfrugter også magiske ingredienser for dig?

Brænder du for madlavning i et kreativt køkken, hvor pædagogik og sund kost spiller hovedrollerne?


Korinth Efterskole har plads til 84 elever med fokus på bl.a. udelivet, dialogisk pædagogik og efterskolekøkkenet som omdrejningspunkt for den mangfoldige skole vi er. Vores køkken er hjertet i skolen. Derfor er samspillet mellem det at lære og være, både som elev og ansat, noget vi prioriterer meget højt.

Eleverne er en del af de daglige opgaver i køkkenet som madlavning, bagning, rengøring og menuplanlægning mv. Eleverne involveres i aktiviteterne da dialogen om bæredygtighed, klimamad og maddannelse er i centrum. Vi er der ikke helt endnu, men ønsker at komme derhen. Derfor har vi brug for en som dig.

Vi etablerer indenfor et halvt til et helt år et udekøkken-miljø med tilhørende væksthus, og drømmer om, at ”jord til bord” tanken bliver en del af hverdagen. Vi skal ikke være selvforsynende, men
betragter køkkenet som et læringsrum, som også inddrager udeområderne. Taler køkkenhave, frokost på bål, eller pizza med hjemmedyrkede tomater til dig – så er der her en unik mulighed for at tage med på rejsen.

Du skal kunne uddelegere, arbejde struktureret og selvstændigt, have overblik og være en teamplayer. På Korinth Efterskole lykkes vi sammen. Køkkenet udgør derfor et dynamisk team af dig og vores køkkenassistent, som også er på fuld tid.

Vi søger en køkkenleder, der kan motivere, inspirere og lede et køkken med alle de opgaver, der knytter sig til det:

  • Udvikling af køkkenet som helhed i tråd med skolens visioner og værdier.
  • Menuplanlægning i tråd med tidens kostråd, samt en grøn og klimavenlig retning.
  • Modig, iderig og eksperimenterende tilgang til madlavning, bagning mm.
  • Budgetstyring.
  • Vagtplanlægning.
  • Online varebestilling.
  • Rengøring og egenkontrol (intern/ekstern).

I løbet af året tager vi på friluftsture, hvor vi ser for os, at du måske skal deltage i et eller andet omfang. Måske er du også friluftsmenneske eller har erfaring med undervisning af unge i køkkenet. Menneskelige egenskaber vægter vi højt. Du skal kunne rumme og have de unge mennesker på sinde, da de er den primære årsag til at vi går på arbejde. Du får kolleger som sparrer med hinanden, og som har det sjovt i en til tider travl hverdag. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 6:30-15 i hverdagene, med enkelte aftener og weekender. Der er tale om en fast stilling fra 1. maj 2024 på 37 timer/ugen.

Er du interesseret i at medvirke i udviklingen af køkkenet på Korinth Efterskole, kan du kontakte forstander Henrik Vingaard Thrane på mobil 21226640 eller viceforstander Rikke Vingaard Thrane på 41581257.


Frist for ansøgning er d. 10. marts. Samtaler afvikles i uge 12.
Ansøgningen mærkes ”ansøgning køkkenleder” 2024 og sendes til kontor@korinth-efterskole.dk.