Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 3. juli 2020

Tilføjet: 18. juni 2020

Adresse

Langelands Efterskole

Nørrebro 190

5900 Rudkøbing

Kontakt

Martin Tørnqvist, 40 54 33 05 

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Kunne du tænke dig at blive efterskolelærer på en lille, kreativ skole hvor samtale, ligeværdighed og gensidig tillid præger samværet i vores forpligtende fællesskab?
Så læs videre:

Vi søger pr. 1. august 2020, eller hurtigst muligt herefter
  • Undervisere, der kan føre elever til 9. og 10. klasses afgangsprøve i et eller flere af følgende fag: Fysik/kemi, naturfag (bio/geo), matematik, engelsk, fransk, kulturfag (samf, hist & krist) og idræt
  •  Undervisere, der kan byde ind på undervisning på enten vores filmlinje eller teaterlinje
  • Undervisere, der også kan byde ind med spændende valgfag
  • Har du erfaring med inklusionsarbejde, vil vi meget gerne høre om det

Vi ser gerne at du har efterskoleerfaring og kan trives i en hverdag hvor det ikke er alt der står snorlige.

For alle stillinger gælder det at der er tilknyttet tilsyn aften og weekender og andre opgaver, der er en del af efterskolelivet. For en eller to af stillingerne, rollen som kontaktlærer kan være tilknyttet. Vi har ledige tjenesteboliger, og det har meget høj prioritet at mindst en af vores nye kollegaer kan bo i en af dem. Her vil nattilsyn være en del af stillingen.

Vores elever udfordrer til stadighed vanetænkning og konformitet, og du skal have lyst til at indgå i en livlig dialog og være åben, lyttende og nysgerrig i din tilgang til andre mennesker. Du får dygtige, humørfyldte kolleger, og vi skaber sammen rammerne for elevernes kreativitet og udvikling.

Vi har differentieret forberedelsestid og ikke fuld tilstedeværelse, og vi kan være fleksible i forhold til ansættelsesgraden.

Vil du vide mere om skolen, så besøg vores hjemmeside www.langelandsefterskole.dk eller vores Facebook-side. Du kan også kontakte Konst. leder Martin Tørnqvist 40543305 og høre mere om stillingerne.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning sendes som én samlet pdf til: mt@langelandsefterskole.dk mrk. ”ansøgning”. Ansøgningsfrist: hurtigst muligt og samtaler afholdes løbende