logo
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 15. maj 2022

Tilføjet: 28. april 2022

Adresse

Magleby Efterskole

Kirkeby 20

5935 Bagenkop

Kontakt

Henrik Madsen, hemadsen@mafe.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Magleby Efterskole er en ordblindeefterskole for 84 normaltbegavede unge med læse- og skrivevanskeligheder. Skolen ligger på det sydlige Langeland fem kilometer nordøst for Bagenkop.
Hos os bliver unge og teenagere mødt og rummet som hele mennesker med styrker, udfordringer og forskellige måder at lære på. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med, og vi går op i at bygge gode fællesskaber, hvor alle er velkomne.
Vi tilbyder 8., 9. og 10. skoleår, og vi forventer derfor, at du kan føre elever til prøve i 9. og 10. klasse.
Vi søger en lærer, der kan planlægge og gennemføre ordblindeundervisning.

Undervisningen skal være varieret, og du skal have kendskab til appwriter og andre hjælpemidler. Du kan forvente divergens i elevernes faglige ståsted, så undervisningsdifferentiering vil være centralt i din planlægning af undervisning.

Vi søger en medarbejder, der kan undervise i en eller flere af flg. fag: engelsk, dansk, matematik, naturfag, tysk, kulturfag.

Vi udbyder flere valgfag om ugen bl.a. bueskydning, jagt, vandsport, golf, værkstedsfag og kunst. Vi er særligt interesseret i at udvide med musik og performance, så kan du varetage musik eller performance og, kan du endda spille til fællessang, vil det tilføre vores skole noget godt.

Som ansat på Magleby Efterskole er du rollemodel for vores unge. Du bliver en del af en engageret personalegruppe, som er i gang med at udvikle skolen på flere områder. Alle lærere har både skemalagt undervisning og samvær med eleverne samt aften- og weekendtilsyn. Derudover vil der være forældresamtaler og arrangementer på skæve arbejdstider.

Vi søger en lærer der

  • Kan undervise ordblinde
  • Er bevidst om egne værdier
  • Er faglig kompetent
  • Har gode relationskompetencer
  • Er rollemodel
  • Er engageret og vil løfte i flok


Som medarbejder forpligter du dig til

  • At være professionel
  • At udvikle dig fagligt
  • At samarbejde
  • At have eller få kompetencer til at undervise ordblinde
  • At brænde for ungdomspædagogik
  • At ville arbejde med alle aspekter af opgaver indenfor efterskoleformen

Du skal være meget velkommen til at besøge skolen. Vi tager os gerne tid til en rundvisning og uformel snak.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2022
Ansættelsessamtale forventes i uge 21

Ansøgning sendes til: Henrik Madsen på hemadsen@mafe.dk
Eksamensbevis fra lærerseminariet og andre relevante papirer skal medsendes.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Henrik Madsen hemadsen@mafe.dk

Se i øvrigt mere om skolen www.maglebyefterskole.dk eller facebook/instagram: magleby efterskole