Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 6. december 2021

Tilføjet: 2. november 2021

Adresse

Nordfyns Efterskole

Klaus Berntsensvej 19

Særslev

5471 Søndersø

Kontakt

Esben Jensen, 21 42 90 89 

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Nordfyns Efterskole er en ambitiøs og veletableret almen efterskole med god elevsøgning. Vi er beliggende midt i et velfungerende og attraktivt lokalmiljø i det nordfynske. Tæt på Bogense og ikke langt fra Odense.

Efterskolens hverdag bygger på de grundtvig-koldske skoletanker og menneskesyn. Vi vægter den levende samtale, dialogen. Troen på at ligeværd, demokrati og frihed under ansvar er de bærende elementer i mødet mellem mennesker. Skolens DNA bygger på respekt for hinanden, ansvarlighed og engagement.

Vi søger en synlig, kompetent og empatisk forstander, der i godt samarbejde med en dedikeret og erfaren medarbejderstab vil lede og navigere efterskolen sikkert ind i fremtiden i et bæredygtigt perspektiv.

Vi forventer:

  • at du har kendskab til og erfaring med efterskoleformen
  • at du har ledererfaring eller lederuddannelse
  • at du med empati, humor, engagement og overblik brænder for at skabe et godt undervisningsmiljø for elever og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne
  • at du har spændende pædagogiske visioner og ideer, som du ønsker at omsætte i et samarbejde med personale og bestyrelse
  • at du har gode kommunikative evner
  • at du engagerer dig i lokalsamfundet
  • at du har indsigt i budget- og økonomistyring og kan forvalte efterskolens økonomi i tæt samarbejde med det administrative personale og bestyrelsen.

Vi tilbyder:

  • et varmt, harmonisk og humoristisk arbejdsmiljø med både kompetente, engagerede og visionære medarbejdere
  • sparring med en engageret bestyrelse
  • mulighed for indflydelse på fremtidige strategier og visioner
  • en skole der arbejder med en anerkendende pædagogik som vejen til det gode og forpligtende fællesskab
  • Mulighed for tjenestebolig

Kort om efterskolen
Skolen blev grundlagt som højskole i 1882 af lokale kræfter og blev efterskole i 1938. Nordfyns Efterskole er en efterskole med plads til 133 elever fordelt på 9. og 10. klasse. (144 elever pr august 2022) Skolen har pt. seks linjefag: e-sport, kunst, musik, springgymnastik, dans og fodbold. Vi er pt. 26 engagerede medarbejdere.

Alle elever deltager i gymnastik og tilhørende opvisninger.

Vores værdigrundlag, indholdsplan og andre gode informationer kan du læse på www.nordfe.dk

Kontakt konstitueret forstander Esben Jensen på tlf. 2142 9089 for yderligere informationer eller aftale om besøg.

Ansøgning:
Ansøgning vedlagt CV og eventuelle referencer sendes i en samlet pdf-fil senest d. 6. december kl. 12.00 på mail til: ej@nordfe.dk

Ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Jobsamtaler forventes afholdt i ugerne 50 – 51. Tiltrædelse efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler, mv., af 16. april 2019.