Tænker du i tal, og har du styr på naturfaglige fænomener? Brænder for at formidle dansk? Er du kreativ og god med dine hænder? Eller har du interesse for IT?
Vil du indgå i hverdagen på en sprudlende efterskole og gøre en forskel for 138 engagerede unge? Så er du den, vi leder efter.
Vi søger pr. 1. august 2023 en lærer, som kan undervise i dansk og idrætslige valgfag samt en barselsvikar til matematik og fysik i 10. klasse. Har du en naturlig interesse for IT – både hard- og software er det et plus. Vi forventer, du er fagligt dygtig, men også at du elsker unge mennesker og gerne vil involvere dig i deres efterskoleliv – og alt hvad det indebærer af fællessang, sociale arrangementer og store, små og svære samtaler.
Du får selvfølgelig også mulighed for at præge vores store valgfagstilbud. Skriv gerne i din ansøgning hvilke andre fag, du brænder for – f.eks. musik, kreative fag, mediefag, boldspil, spring eller idrætslige fag.
Du kommer til at undervise på en moderne efterskole med gode IT-faciliteter og en seriøs tilgang til de boglige fag. Vi sætter altid den enkelte elevs udvikling i centrum og stræber efter at udfordre og udvikle hver eneste elev.
Vi tilbyder
Som lærer på Ågård Efterskole bliver du en del af vores efterskolefamilie, hvor vi har øje for den enkelte, og nærvær og dannelse er i hovedsædet. Du kommer helt tæt på dine elever og oplever deres faglige og sociale udvikling på første hånd.
Hos os vil du møde:
- En attraktiv efterskole, hvor gymnastik, boglige fag og valgfag indeholdende boldspil, musik og kreative fag er i centrum
- Velholdte og hyggelige faciliteter.
- Engagerede kolleger og en uformel omgangstone – her kommer vi hinanden ved!
- En skole med tydeligt afsæt i sit værdigrundlag, der kan mærkes i rammerne, undervisningen og samværet
- Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde.
Er du interesseret?
Send din ansøgning inden den 11. april til post@aagaardefterskole.dk eller Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved. Du opfordres til at sende ansøgningen i god tid.
Læs mere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på skolens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk, hvor du også kan komme videre til vores Facebookside. Yderligere oplysninger om skolen gives af Lene Balle, tlf. 2620 1208/7555 3133. Du er også meget velkommen til efter aftale at besøge os.
Ansættelse efter overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation.