Askov_logo
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 10. april 2023

Tilføjet: 15. marts 2023

Adresse

Askov Efterskole

Maltvej 1

6600 Vejen

Kontakt

Katrine Munk på, 5156 5562 / km@askovefterskole.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Da en af vores lærere skal læse videre og en er gravid, har vi 2 stillinger ledige på Askov Efterskole. Vi skal have dækket fagene fransk, dansk og engelsk. Derudover er der mulighed for at tilbyde et eller flere valgfag eller blive en del af Projekt10, som er vores projektorienterede 10. klasse-fag.

Dertil kommer de til efterskoleformen knyttede tilsynsopgaver og kontaktlærerfunktion, idet du som efterskolelærer – ud over undervisningen og forberedelsestid – bruger din arbejdstid i samvær med eleverne. Det drejer sig om aften- og weekendtilsyn, møder, sociale arrangementer og almindeligt samvær i dagligdagen. Stillingerne kan begge besættes som både fuldtids- og deltidsstilling.

Vi forventer af dig, at du:

  • ønsker at indgå i efterskolelivet både som formidler, kollega og menneske.
  • ønsker at bidrage aktivt til udvikling af et levende og stærkt undervisningsmiljø.
  • brænder for dine fag med et højt fagligt niveau.
  • har lyst og evne til at formidle din viden til efterskolens elever.
  • har en relevant uddannelse og eventuelt undervisningserfaring.
  • har evnen til at inspirere og motivere andre.

Om Askov Efterskole
På Askov Efterskole er elevernes personlige udvikling i centrum. Udviklingen sker overordnet set gennem kombinationen af vores boglige fag, vores kreative linjefag og det sociale fællesskab og samvær på skolen.

Askov Efterskole er en almen efterskole, der tilbyder niveaudelt undervisning for 9. og 10. kl. Eleverne vælger desuden ét af i alt 7 linjefag; Musik, Teater, Forfatter, Musical, Kunst & Design, Game Design og Animation. 

Det er vigtigt for os, at vores læringsmiljø er præget af tillid, respekt og tolerance mellem elever og lærere på efterskolen.

Se også vores hjemmeside: www.askovefterskole.dk

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til fælles overenskomst med Finansministeriet og LC.

Lad det fremgå af ansøgningen om du søger barselsvikariatet eller en fast stilling.

Ansættelse sker pr. 1. august 2023

Har du spørgsmål i denne anledning kan du kontakte viceforstander Katrine Munk på tlf. 51565562 eller mail km@askovefterskole.dk

Ansøgningen mailes til viceforstander Katrine Munk på km@askovefterskole.dk