Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 5. juni 2022

Tilføjet: 5. maj 2022

Kontakt

Balle Friskole
Ballevej 57A
7182 Bredsten

 

Søren Petersen, 26 15 62 40

 

Besøg skolens hjemmeside

Vi søger en leder, der kan se sig selv i vores værdier, og som har et stort hjerte for friskoletanken og det sammenhængende børneliv. Du skal sikre den videre udvikling af vores institution gennem levendegørelse af vores værdier. Du skal vægte synlighed, nærvær og anerkendelse i dagligdagen overfor såvel børn, ansatte som forældre. Du skal med engagement, energi og tydelig kommunikation bidrage til, og være en del af vores forpligtende fællesskab.

Din vigtigste opgave bliver et fokus på faglighed og trivsel, da vi har en administration, der hjælper med de administrative opgaver. Du bliver en del af et lederteam på Balle, hvor refleksion og sparring værdsættes som et fokusområde i forhold til hele Balles udvikling. Du har relevant uddannelse og erfaring inden for pædagogik og undervisning.

Vi forventer at:

  • Du er en stærk pædagogisk leder og en robust person.
  • Du brænder for personaleledelse og du evner at sætte retning og skabe rammer.
  • Du trives i forældresamarbejde og ser det som en vigtig del af dine opgaver.
  • Du ønsker at indgå i, og bidrage til, et stærkt ledelsesteam.
  • Du er fleksibel, rummelig og i stand til at håndtere en travl hverdag.
  • Du er holdspiller, men arbejder også gerne selvstændigt.

Vi er en velfungerende friskole, der har eksisteret i mere end 150 år. Skolen har i dag klassetrin fra 0. til 9. klasse med 180 elever. Derudover har vi på Balle en børnehave med 30 børn, en efterskole med 190 elever, samt en kursusafdeling.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019.

Send din ansøgning til skoledirektør Søren Petersen sp@balle-mail.dk
Opstart 1.august 2022
Ansøgningsfrist 5. juni 2022
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 23 og 24

For yderligere oplysninger kontakt skoledirektør Søren Petersen tlf. 26156240

Læs mere om friskolen: www.balle-friskole.dk