Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 18. december 2022

Tilføjet: 28. november 2022

Adresse

Bork Havn Efterskole

Langagervej 1

Nr Bork

6893 Hemmet

Kontakt

Peter Due, 3080 8222

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Bork Havn Efterskole søger en dygtig og dedikeret lærer som kan undervise i fysik/kemi i 9. og 10. kl., matematik i 10. kl., og gerne i biologi/geografi i 9. kl. i resten af dette skoleår. Du kommer til at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med de andre naturfagslærere. Udover de boglige fag skal der dækkes en række valgfag. Vi glæder os til at høre, hvilke valgfag du kan tilbyde. Stillingen er en fastansættelse og på fuld tid.

Udover ovenstående fag vil der selvfølgelig være tilsynstimer om aftenen og i weekender.

Som lærer vil du også indgå i et kontaktholdsteam med to kolleger, hvor I tilsammen har ca. 20 elever. Heraf vil du få ansvaret for dine egne 6-7 kontaktelever.

Bork Havn Efterskole er en ordblindeefterskole, og tilbyder undervisning med høj kvalitet for elever med læse-/stavevanskeligheder og matematikvanskeligheder. Det vil være en fordel, hvis du har viden om eller erfaring med området, men også hvis du bare brænder for efterskoleverdenen.

Bork Havn Efterskole har stor elevsøgning og næste skoleår er allerede fyldt op. Skolen har i mange år haft fokus på bygningsdrift, og står derfor i dag flot med gode og tidssvarende lokaler, samt mange valgfagstilbud til eleverne. Vi er i gang med kompetenceudvikling for personalet, og har fokus på elevtrivsel.

På Bork Havn Efterskole har vi fokus på et godt arbejdsmiljø, og vi er en arbejdsplads med højt til loftet og hvor humoren er en vigtig medspiller i dagligdagen. Vi har bl.a. en personaleforening, hvor vi mødes flere gange om året til forskellige arrangementer.

Hvis ovenstående har skabt interesse, så hører vi gerne fra dig. Hvis du har yderligere spørgsmål, så find information på www.bhe-skole.dk, eller kontakt forstander Peter Due på tlf. 3080 8222.

Der er ansøgningsfrist søndag d. 18/12 kl. 12.00 og samtalerne finder sted tirsdag d. 20/12.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.

Ansøgningen skal sendes til kontoret@bhe-skole.dk, att. forstander Peter Due.

Bork Havn Efterskole – Langagervej 1 – Nr. Bork – 6893 Hemmet