Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 13. januar 2020

Tilføjet: 4. december 2019

Adresse

Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

Gabelsvej 12

6740 Bramming

Kontakt

Britta Køhler, 26 29 60 19

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Brænder du for efterskoletanken og hele efterskoleverdenen? Har du en stærk karisma? Er du en synlig forstander for hele personalet? Er du pjattet med teenagere? Vil du give dem en oplevelse for livet? Kender du dig selv godt nok til blive en god forstander?

Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole er en traditionsrig, grundtvig-koldsk efterskole fra 1897 med fokus på idræt, læring og dannelse i såvel små som store fællesskaber.

Med plads til 135 elever fordelt på håndbold-, fodbold-, spring-, rytme- og esportslinjen, samlet i fællesgymnastikken, delt i 9.-10.klasse fagligt, adskilt på drenge- og pigefløje og samlet til alle måltider, kender vi alle hinanden på kryds og tværs.
Det er med til at skabe en atmosfære af tryghed og gensidig respekt, hvor tillid, tolerance og ærlighed er bærende i mødet og samværet med hinanden.

Vi forestiller os en forstander der:

  • Kan videreføre vores velfungerende og traditionsrige skole i et udviklingsorienteret og fremtidssynet perspektiv.
  • Er en dygtig kommunikator både i forhold til elever, forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Besidder menneskelige egenskaber som rummelighed og empati, er tillidsvækkende og god til at lytte og ikke mindst er robust.
  • Er en dygtig administrator med overblik i forhold til daglige opgaver, der skal gennemføres og struktureres.

Du vil få et fantastisk spændende og afvekslende drømmejob på en efterskole fyldt med glæde, humor, ambitioner og stærke værdier. I samarbejde med vores viceforstander og administrative afdelingsleder vil du have ansvaret for skolens daglige drift. Vi er 15 undervisere, 1 sekretær, 3 pedeller og 5 køkkenmedarbejdere, der alle nyder godt af den fantastiske mad, sjove kolleger, dejlige elever og et super miljø for ansatte og elever - hver dag.

Ansættelse sker i henhold til aftale med finansministeriet og LC. Vi tilbyder desuden tjenestebolig med god plads til familie.

For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte formand for ansættelsesudvalget, Britta Køhler på telefon 26 29 60 19, samt til at komme forbi skolen og få en rundvisning. Se desuden skolens hjemmeside: www.bgi-e.dk

Vi vil med glæde modtage din ansøgning så hurtigt som muligt og senest 13. januar, da vi har første samtalerunde i uge 5 2020.

Ansøgning, CV og relevante papirer sendes som samlet pdf til formand for ansættelsesudvalget Britta Køhler: nyforstander@bgi-e.dk