Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 24. juli 2019

Tilføjet: 2. juli 2019

Adresse

Brejning Efterskole

Møllegårdsvej 1

7080 Børkop

Kontakt

Karin Jørgensen, kj@brejning.dk 
Lone Frankel Goul, lfg@brejning.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Om efterskolen
Skolen er beliggende ved Vejle Fjord i unik natur, og omgivelserne giver anledning til, at en del af skolens liv er friluftsliv og udeaktiviteter i bredeste forstand. Skolens profil er præget af tanken om ”den sunde og grønne skole” og projekter.

Vi er en skole med 115 energiske unge, der stiller krav til de voksne, der skaber rammerne. Vi er cirka 20 faste fuldtidsansatte, flest lærere, køkkenmedarbejdere, sekretær og pedeller. Skolen er ligeledes i gang med at udvide til også at drive højskole.

Om arbejdet:

  • Du bliver en af tre køkkenmedarbejdere, hvoraf den ene er køkkenleder.
  • Køkkenet sørger for planlægning og tilberedning af den daglige kost til 115 elever og cirka 20 medarbejdere.
  • Der er hver uge køkkenelever, som skal deltage i madlavning og andet praktisk arbejde og undervises i gode køkken og madvaner.
  • Vi lægger vægt på at lave en fornuftig sund og grøn kost, som både ser indbydende ud og smager godt.
  • I køkkenet er der en åben og kærlig omgangstone, hvor der ikke er langt imellem grinene.

Om dig:

  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan være alsidig – du kan være kok, diætist, køkkenmedhjælper, køkkenassistent eller lignende. Du skal dog have flair for at tilberede og lave mad.
  • Du skal have lyst til at omgås kvikke unge mennesker.
  • Du skal bevare roen – også når det skal gå hurtigt.
  • Du skal være interesseret i samarbejde på tværs af faggrænser -køkken, lærere, kontor, pedeller, m.fl.

Om stillingen:

  • Stillingen er en fuldtidsstilling.
  • Løn, pension og ansættelse efter kvalifikationer og aftale.
  • Arbejdstiden ligger primært på hverdage mellem kl. 6.45 og 14.30 samt en aften om ugen og nogle weekender i løbet af skoleåret.

Spørgsmål, ansøgning og datoer
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Karin Jørgensen på mail kj@brejning.dk eller forstander Lone Frankel Goul på mail lfg@brejning.dk for at høre mere om stillingen.

Søg stillingen ved at sende en ansøgning til forstander Lone Frankel Goul på lfg@brejning.dk inden den 24. juli 2019 kl.12.00.
Vi forventer at holde samtaler 29. juli 2019.