Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 11. november 2019

Tilføjet: 3. oktober 2019

Kontakt

Grejs Friskole
Vestermarksvej 13B, Grejs
7100 Vejle

Niclas Scott Bentsen, 
20 20 63 18
Mogens Bregendahl, 
24 87 19 05

Vi har til huse i nye, lyse og åbne lokaler beliggende i det naturskønne om- råde på kanten af Grejsdalen ved Vejle – nabo til Grejs nye kulturcenter, som vi har et tæt samarbejde med.

Vi har 190 elever fra 0. til 9. kl. og 70 børn i SFO’en. Vi er en stabil, loyal medarbejderflok, der har et tæt og engageret samarbejde i hverdagen. Vi har glade og forventningsfulde børn og en positiv involveret forældregruppe. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og skolens øvrige interessenter. Skolen har en sund og fremtidssikret økonomi.

I 2019 har vi afsluttet et fælles kompetenceløft i form af et udeskoleprojektforløb med DGI. Vi ønsker at styrke koblingen mellem teori og praksis, bl.a. ved øget inddragelse af naturen og kulturen omkring skolen, men også i bredere forstand som f.eks. erhvervslivet og kulturelle institutioner. Skolens SFO er også inddraget i uddannelsesforløbets projekter. I 2020 og fremad- rettet forventer vi, at arbejde med skolens strategiske udvikling, herunder evt. en udvidelse af bygningerne.

Vi søger pr 1. januar eller snarest derefter en skoleleder, der kan sikre gode rammer for trivsel og fællesskab for elever, ansatte og forældrekredsen, samt kan stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling. Skolens ledelse består ud over skolelederen af viceleder og leder af SFO. Der er et tæt samarbejde mellem ledelse og bestyrelse.

Hvis du finder ovenstående beskrivelse af skolen interessant og kan se dig som lederen, der kan sikre en fortsat høj kvalitet af pædagogik og undervis- ning og samtidig stå i spidsen for skolens administration, opfordrer vi dig til at søge stillingen.

Vi lægger vægt på, at du kan sikre rammer og strukturer, som bevarer Grejs Friskole som en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, gode kollegiale relationer og udviklingsmuligheder.

Det er vigtigt for os, at du med din ledelse understøtter værdien af et stærkt fællesskab blandt personale, elever og forældre.

Desuden er det vigtigt, at du kan medvirke til at udvikle skolens stærke relationer til lokalsamfundet, relevante foreninger, interessefællesskaber og offentlige instanser.
Vi forventer, du fører en åben og tillidsbaseret dialog og at du som vores le- der er god til at indgå i relationer med mange forskelligartede interessenter.

Hvornår:
Skriftlig ansøgning med relevante udtalelser, CV og referencer senest 11. november på mail til mogens@bregendahl.dk

Alle ansøgninger behandles naturligvis med diskretion. Første samtale 18. november. Anden samtale 25. november.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet og løn forhandles i intervallet 444.341 kr. til 532.248 kr.
– herudover kan der forhandles om tillæg.

Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Niclas Scott Bentsen på tlf. 20 20 63 18 – eller vores tilknyttede konsulent, Mogens Bregendahl, på 24 87 19 05.

Vores hjemmeside er under ombygning, men gå alligevel ind og læs mere om os på: www.grejsfriskole.dk

GREJS FRISKOLE
Vestermarksvej 13 B • Grejs • 7100 Vejle • Telefon 75 85 37 97