- Stillingen er på 37t pr. uge
- Stillingen er fast
Vi har brug for en skolesekretær, som trives i et job med mange forskellige opgaver, som skal løses i en til tider presset hverdag med mange henvendelser og afbrydelser og stadig være den smilende og imødekommende frontmodtager.
Som skolesekretær bliver du et af vores ansigter udadtil. Du får en bred kontaktflade til bl.a. elever, personale, forældre, kommuner, Efterskoleforeningen og besøgende.
Vi søger en person, der:
- er uddannet inden for revision, administration, kontor eller tilsvarende.
- har erfaring med budgetlægning, afstemning, kvartalsopfølgning og årsregnskab
- er selvstændig, initiativrig og tager ansvar
- er serviceminded, løsningsorienteret og har situationsfornemmelse
- har stor sans for detaljer såvel som det overordnede
- kan skabe overblik og arbejde struktureret
- møder medarbejdere, elever, forældre og andre samarbejdspartnere med anerkendelse og et smil - også på travle dage
- er hjælpsom ved alle typer henvendelser, men evner også at sige både til og fra
- villig til at lære nye computerprogrammer
- er nysgerrig på nye værktøjer
Dine arbejdsopgaver:
- Budgetopfølgning, afstemning og årsregnskab – herunder kontakt til revisor
- Elevadministration
- Lønadministration
- Diverse indberetninger og refusionsansøgninger
- Aftalestyring – herunder forsikringer, telefoni og større indkøb
- Ledelsesinformation og nøgletal – herunder forberedelse af dagsordner og materialer til bestyrelse og udvalg
- Bogføring, debitor- og kreditorstyring
- Receptionsopgaver
Hertil kommer en række opgaver af forskellig karakter, som hører sig til en hverdag på et efterskolekontor.
I det daglige vil du arbejde tæt sammen med vores anden sekretær som er på skolen om formiddagen og skolens ledelse – forstander og viceforstander. Vores anden sekretær er i fleksjob, og har været med siden skolestart for 11 år siden, så der er god hjælp at hente.
Handbjerghus Efterskole er forholdsvis lille, så du vil også blive en stor del af eleverne og det øvrige personales hverdag.
Læs mere om efterskolen på www.handbjerghus.dk, Facebook og Instagram
Yderligere oplysninger
Løn efter aftale og kvalifikation – med udgangspunkt i Efterskoleforeningens lønstatistik på området.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 23. okt. 2024 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes inden oktober måneds udgang.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Vi modtager din ansøgning på mail kontor@handbjerghus.dk
Skriv ”ansøgning” i emnefeltet og send din ansøgning som én samlet fil.
Evt. Henvendelse til: Forstander Jørgen Madsen tlf. 78797150