Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 27. juni 2022

Tilføjet: 10. juni 2022

Adresse

Handbjerghus Efterskole

Aggerholmsvej 4

Søndbjerg

7790 Thyholm

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Handbjerghus Efterskole søger en uddannet lærer til en lærerstilling på fuld tid fra d. 1. august.

Vi søger:

  • En uddannet lærer, som kan undervise i fagene: Dansk og engelsk
  • Derudover er det ønskværdigt, hvis du kan undervise i et eller flere af følgene fag: Idræt, samfundsfag, geografi, naturfag, tysk, historie og/eller religion.
  • En lærer der har stærke relationskompetencer og brænder for samværet med unge mennesker
  • En lærer der brænder for efterskolelivet, da dit arbejde kommer til at bestå af tilsynsvagter, dvs. aften- og weekendarbejde, hvor samværet med de unge og kolleger sættes højt. Vi ønsker at ansætte dig, der har lyst til ofte at bruge dine vagter til at sætte gang i aktiviteter eller deltage i elevernes aktiviteter. Det kan være alt lige fra brætspilscafe eller bordrollespil til bålaften eller åbent kostumeværksted.
  • Du får også glæden af at være kontaktlærer for en håndfuld elever, som du kommer til at have løbende samtaler med og være ansvarlig for skole/hjem kontakten for.

Vi forventer, at du:

  • er et varmt og humoristisk menneske
  • arbejder anerkendende og optimistisk i din tilgang til opgaverne og til menneskene omkring dig.
  • er god til at være i nuet; nærværende og autentisk
  • er handlekraftig
  • er god til tydelig klasseledelse med en naturlig autoritet og evnen til at kunne skære igennem og skabe ro
  • arbejder målrettet på et godt arbejdsmiljø
  • laver differentieret undervisning og formår at tage individuelle hensyn
  • forstår at elevernes forskellighed er en styrke
  • er robust
  • arbejder med de unges motivation for læring gennem en spændende og nærværende undervisning
  • er visionær og initiativrig
  • kan indgå i overvejelser om og evaluering af såvel den faglige tilgang til undervisningen som den sociale udvikling af det enkelte barn


Om os:

Handbjerghus Efterskole er en almen efterskole med fokus på samvær, fællesskab og nærhed. En stor ”familie” og et hjem væk fra hjemmet, hvor „leg“ er en vigtig del af fundamentet. Vi tilbyder faglighed, skæg og ballade med en målrettet undervisning.
Vi tror på, at det er den tætte voksen/ung-relation der gør en forskel.
Vi arbejder ud fra værdierne: respekt, ansvarlighed og anerkendelse.


Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads med plads til forskellighed
  • Højt til loftet med en skæv og varm humoristisk tone
  • Fleksible vilkår (stor indflydelse på egen forberedelsestid og eget skema)
  • Glade, sjove og aktive elever
  • En positiv og deltagende forældrekreds
  • En engageret og meget kompetent personalegruppe med 20 ansatte
  • Ledelsesopbakning når du tør tage en hurtig beslutning
  • En ledelse der gør sit yderste for at skabe et godt sammenhold og arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesvilkår
- er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC
.

Ansøgningsfrist og ansøgningsskema:
Fristen for den skriftlige ansøgning er 27/6 2022

Samtaler 29/6


Din ansøgning inkl. bilag sendes til kontor@handbjerghus.dk