logo
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 31. januar 2023

Tilføjet: 9. december 2022

Adresse

Hedens Efterskole

Bavnevej 5

Resen

7470 Karup J

Kontakt

David Straadt, 2022 9023 / david@straadt.eu

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Vi er en 3 år gammel efterskole for 14-17 årige, der har brug for tid til at fordybe sig og for lidt mere opmærksomhed end normalt. Her er den enkelte elev, der får sin egen coach, i fokus. På Hedens Efterskole går vi derfor ikke kun til eksamen i dansk, engelsk og matematik. Her lærer vi også om det, der kan give et godt liv. Om meningsfulde relationer, etik, økonomi, kost, osv.

Om dig
Vi har brug for en forstander med pondus og med et stort hjerte, der kan rumme de lidt skæve eksistenser, der også er på en efterskole. Vores forstander skal være struktureret, handlekraftig, visionær og gå forrest, når der skal ske noget. Så forvent ikke, du kun arbejder 8-16 og tilbringer al din tid på kontoret.

Du er måske i dag forstander, viceforstander eller lærer, der drømmer om at få din egen skole, hvor du kan sætte dit præg på dagligdagen. Den har vi nu efter nogle travle opstartsår brug for at få lidt ro på. Du skal være dygtig til at kommunikere, for du skal være i dialog med mange fra Undervisningsministeriet, skolekredsen, bestyrelsen for skolen og ikke mindst med borgerne i Sdr. Resen.

Inden for de næste 7 år skal Hedens Efterskole være så økonomisk robust, at vi kan købe vores bygninger. Så du har nogle meget vigtige administrative og ledelsesmæssige beslutninger foran dig. Du har selvfølgelig et indgående kendskab til efterskolelovgivningen, for det vil gøre dit job meget nemmere.

Om os
Du får en skole med gode statusrapporter og et ungt team med begejstrede og dygtige medarbejdere, der har et godt ry blandt fx socialrådgivere og UU-vejledere. Vores vigtigste markedsføring sker således mund til mund og via det gode og tætte samarbejde med rådgivere, vejledere, forældre og elever.

Ledergruppen er med på, at du skal have bygget din organisation op, så den passer til dig og fremtiden her. Bestyrelsesmøderne involverer ofte medarbejdere og andre ud over de 7 bestyrelsesmedlemmer, der glæder sig til at få et formaliseret og effektivt samarbejde med den nye forstander. Vi skal have det godt sammen, for vi er en vigtig del af kulturen her i området.

Hedens efterskole ligger naturskønt med flotte bygninger. Vi har bl.a. også en hyggelig bolig med god plads til dig og måske din familie, hvis I skulle have lyst til at slå jer ned her på skolen.

Hvornår
Vi har allerede travlt med planlægningen af skoleåret 23/24, som vi håber, du vil deltage i. Vi venter gerne på dig, hvis du har travlt med et andet job, der skal afsluttes pænt til sommer. Men måske kan du alligevel få tid til at deltage i arrangementer og personalemøder, inden du tiltræder på fuld tid.

Kontakt
Bestyrelsesformand David Straadt besvarer spørgsmål på mobil 20229023 eller david@straadt.eu. Hertil skal du også sende din ansøgning og evt. referencer senest tirsdag den 31. januar.

Ansættelse sker efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10, samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019