Du har nu chancen for at gøre en forskel. Vi søger ny kollega, der vil være med på holdet af lærere på Hellebjerg Idrætsefterskole.
Vi søger en lærer til vores fodboldlinje, hvor du indgår i et team med 5 andre fantastiske kolleger og sammen med dem er ansvarlig for træning, kampe og andre arrangementer for vores i alt 90 fodbolddrenge og -piger. I første omgang er du tiltænkt en plads primært som lærer for pigerne. Vores fodboldspillere er træningsparate unge mennesker. Vi vægter høj fodboldfaglighed tilpasset eleverne på alle niveauer.
For at kunne komme i betragtning til jobbet skal du også kunne undervise i enten dansk eller tysk på 10. årgang. Vores 10. årgang er prøvefri, med 2 spor, et spor som arbejder med projektbaseret læring, og et spor som vi kalder Faglig Fordybelse. Begge spor med særligt fokus på 21st Century Skills.
Dit arbejde vil også indeholde mentorlærerfunktion for 10-12 elever samt aften- og weekendværtsskaber.
Vi tilbyder rigtig gode muligheder for social, faglig og personlig udvikling i et godt arbejdsmiljø og i et inspirerede fællesskab. Både kollegialt og ledelsesmæssigt lægger vi vægt på en anerkendende tilgang. Vi vil ha` det godt sammen, og det skal være sjovt at gå på arbejde.
Ansættelsestidspunktet er pr. 1. august 2023.
Ansøgningsfristen er søndag den 11. juni 2023.
Send ansøgningen til job@hellebjerg.dk
Samtaler vil blive afholdt i uge 24.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte lederne Henrik Lauenstein på hl@hellebjerg.dk, mobil 61 37 88 90 eller Bettina Hartvigsen på bw@hellebjerg.dk, mobil 28 97 61 58
Ansættelse sker på fuld tid, men deltid er en mulighed. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.
Læs mere om skolen på www.hellebjerg.dk