Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 7. maj 2021

Tilføjet: 16. april 2021

Adresse

Højer Efterskole

Nørrevej 68

6280 Højer

Kontakt

Mads Hegaard Hansen, forstander@hoejerefterskole.dk / 42 28 31 03

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

I næste skoleår starter Højer Efterskole et nyt linjefag op – Mad. Vi har bygget et helt nyt, veludstyret og lækkert madhus. Vi søger derfor en underviser til at stå for linjefaget Mad og valghold i Mad. Da linjen er ny, vil du være den, der skal stå i front og være med til at udvikle vores Madlinje i samarbejde med skolens ledelse.

Linjefaget Mad er for elever, der har lyst til at undersøge, afprøve og udvikle sig gastronomisk med mad, kultur, marsken og vadehavets mange naturlige lækkerier. Linjefaget henvender sig til eleven, der enten er nybegynderen eller øvet gastronom. Det vigtigste er, at man har lysten til at være med og viljen til at arbejde med maddannelse. Vi arbejder målrettet med madkultur, madglæde og maddannelse og har fokus på:

  • Mad og kultur: Indsigt og bevidsthed om mad og kultur, kultur i maden, maden i kulturen og alt der omhandler mennesker, kultur og mad
  • Mad og måltidet: Udvikling af madlavningskompetencer og indsigt i måltidets betydning.
  • Sundhed og trivsel: Indsigt i og bevidsthed om egen og fællesskabets sundhed og trivsel.
  • Bæredygtighed: Indsigt og forståelse for natur, råvarer og ressourceanvendelse
  • Marsken og vadehavet: De mange skatte, der er lige udenfor vores dør i form af naturlige, sunde råvarer og Sønderjyske traditioner.

Højer Efterskole er en Grundtvig-Koldsk efterskole med knap 90 elever præget af et højt aktivitetsniveau. Vores motto er WeAreFamily – og det er synligt i alt, vi gør.

Vi søger et Mad-menneske der:

  • Brænder for mad, brænder for fremstilling af - og formidling omkring mad.
  • Har erfaring med undervisning og/eller formidling af mad.
  • Er god til at samarbejde og har en anerkendende og imødekommende tilgang til elever og kollegaer og vil være en del af WeAreFamily.
  • Er inkluderende, empatisk og har en klar fornemmelse for, hvornår der skal holdes af og holdes om, og hvornår der skal tages beslutninger.

Stillingen kan tilpasses det rigtige madmenneske, forstået sådan, at der ikke er et krav om bestemt timeantal eller arbejdsopgaver ud over madlinjen og valghold.

Efterskolen har 20 faste medarbejdere og et antal timelærere som med arbejdsglæde, store hjerter, kreativitet og humor er sammen om at lave en fremragende efterskole.

Vi vil glæde os til at byde den rette person velkommen i vores fællesskab.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Ansøgningsfrist er fredag den 7. maj 2021 kl. 12.00 som PDF til kontor@hoejerefterskole.dk. Samtaler afholdes søndag den 16. maj 2021.


Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte forstander Mads Hegaard Hansen på forstander@hoejerefterskole.dk eller 42283103.