Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 20. maj 2022

Tilføjet: 22. april 2022

Adresse

Højer Design Efterskole

Søndergade 21

6280 Højer

Kontakt

Kirsten B. Hansen, 22 86 75 46 / kontor@designhojer.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

En faglig dygtig og engageret lærer til de boglige fag, samt en kreativ design- og innovationslærer til design- og innovationsfagene.

Faglæreren til de boglige fag skal kunne undervise i fagene:
Dansk
Engelsk
Historie
Samfundsfag

Har du andre fag og kompetencer, så hører vi gerne herom.

Den kreative design- og innovationslærer 
Vi søger en visionær og faglig stærk profil, som brænder for at formidle viden, er uddannet inden for fagområdet design, kan tilrettelægge og undervise på relevante og inspirerende projekter samt indgå engageret i efterskolearbejdet.
Desuden må du meget gerne have en forkærlighed for fagets materialer og værktøjer, adobepakken samt designprocessen, og vi vægter erfaring fra praksis inden for området produktdesign, industrielt design eller arkitektur på tværs af fagområderne design og entreprenørskab.
Måske er du uddannet indefor arkitektur eller design.

Højer Design Efterskole er en moderne og omstillingsparat efterskole, der bygger på tillid, frisind, ansvar og accept. Ud fra dette grundlag søges udviklet det forpligtigende fællesskab, hvor den enkelte indgår i en helhed med andre. Med ca. 150 engagerede elever, fordelt på én 9. klasse og fem 10. klasser, har vi i hverdagen både fokus på faglighed og det sociale samvær med eleverne.
Skolens mange spændende linjefag betyder meget for skolens hverdag og her er det vigtigt, at eleverne bliver mødt af lærere, der underviser på et højt niveau.

Vi tilbyder:
En spændende og alsidig hverdag, hvor du i meget stort omfang har mulighed for at sætte dit eget præg på din undervisning, aktiviteter på skolen og på vores elever.
Kollegaer der brænder for deres arbejde og efterskolelivet 
Et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en vigtig del af vores hverdag 

Vi forventer, at du:
Brænder for efterskolelivet.
Er en dygtig, dedikeret og inspirerende underviser.
Trives med en omskiftelig og varierende hverdag.
Kan indgå i dialog med elever, kollegaer og forældre.
Er energisk og byder ind med godt humør.
Er i stand til at planlægge og gennemføre aktiviteter, som fremmer trivsel og fællesskabet på efterskolen.
Er anerkendende i din tilgang til andre mennesker.

Stillingen indeholder både undervisning, aften- og weekendvagter samt udflugter og studieture.

Læs mere om skolen på www.hoejerdesignefterskole.dk og følg os på Facebook og Instagram.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning inkl. diverse bilag sendes til kontor@designhojer.dk
Ansøgningsfrist fredag den 20. maj 2022 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 21. Har du ikke hørt fra os den 7. juni, så er stillingen blevet besat til anden side.

Ansøgning sendes til:
Højer Design Efterskole
Søndergade 21
6280 Højer
Att.: Kirsten B. Hansen, Forstander.

Mobil: 22867546
mail:kontor@designhojer.dk

Ansøgningen skal være fremsendt senest den 20. maj 2022