Kvie Sø Efterskole er en helt særlig efterskole – Så er her muligheden for en stilling der ikke kommer mange af.
Vi er specialefterskole for unge med særlige læringsforudsætninger, herunder Downs syndrom, autisme, erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning og andre læringsvanskeligheder.
Kvie Sø Efterskole ønsker, at unge med særlige læringsforudsætninger får mulighed for at opdage eget potentiale og talent samt udvikle deres voksne identitet.
Kort sagt et fantastisk ophold på efterskole for de unge mennesker.
Kvie Sø Efterskole ligger i naturskønne omgivelser ved Ansager mellem Grindsted og Varde.
Personprofil
Som vores lærer er det vigtigt:
- At du har et menneskesyn der naturligt inkluderer vores målgruppe og som en naturlig ting ser deres evner og potentialer.
- At du arbejder anerkendende og systematisk med elevernes læring, trivsel og udvikling.
- At du er en tydelig voksen og arbejder med en struktureret klasseledelse.
- At du ser teamsamarbejdet som en styrke og indgår i et tæt og forpligtende fællesskab.
- At du har udpræget flair for at danne relationer til elever.
- At du har lyst til at være med til at bygge videre på en allerede velfungerende skole.
- At turde prøve ting af men også turde fejle.
Uddannelses- og erfaringsprofil
Vi ser gerne, du kan svare ja til flere af følgende udsagn:
- Du er læreruddannet.
- Du har erfaring med specialpædagogisk.
- Du har erfaring/kendskab med skolens målgruppe.
- At du har kendskab/erfaring med at arbejde på en efterskole.
Vi tilbyder
- En unik skole og arbejdsplads.
- En unik mulighed for at være med til at fortsætte den gode udvikling, skolen allerede er i.
- En arbejdsplads med gode kollegaer og højt til loftet.
- En moderniseret, fuld indrettet efterskole i naturskønne omgivelser med store udviklingsmuligheder.
Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid. Den ene som et barselsvikariat den anden som fastansættelse.
Ansøgningsfrist søndag den 23. marts 2025 kl. 12.00.
Opstart senest 01.05.2025
Ønskes yderligere oplysning er du velkommen til at kontakte forstander Lars Holm på 60804525.
Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside https://www.kviesoefterskole.dk/ eller følge os via Facebook.
Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.