Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 23. maj 2022

Tilføjet: 10. maj 2022

Adresse

Idrætsefterskolen Lægården

Lægårdvej 72

7500 Holstebro

Kontakt

Ole Dommer, 20 99 06 25

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vi søger 1-2 fastansatte lærere, som udgangspunkt i 100%-stillinger.

Vores faglige behov er bredt, men vi er særlig interesseret, hvis du kan dække et eller flere af følgende fag:

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk
  • Tysk

Derudover er vi meget interesseret i at høre om dine øvrige kompetencer indenfor f.eks. musik, instrumentalundervisning, samspil, idræt/sport, kreative fag, samfundsfag/kulturfag m.m.

Vi søger lærere, som skal være fagligt velfunderede, men vigtigst af alt skal du være stærk i din kommunikation med og relation til vores elever. Du skal have en anerkendende tilgang i arbejdet med unge mennesker og et positivt livssyn. Derudover skal du kunne se dig selv indgå i efterskolelivet med både aften- og weekendvagter, kontaktlæreropgaver, samt deltagelse i arrangementer, ture og udenlandsrejse.

Om os
Idrætsefterskolen Lægården drives på et folkeligt kristent grundlag. Vi har baggrund i Metodistkirken. Det er vigtigt for os, at vi er med til at give indsigt i og forståelse for en positiv kristen livsholdning. Idrætsefterskolen Lægårdens 184 elever er fordelt på fire linjer: håndbold, fodbold, fitness og roning.

Ansøgningsfrist er mandag den 23. maj 2022.
Send din ansøgning og bilag i en samlet PDF-fil direkte til forstander Ole Dommer på ole@optur.nu.

Jobsamtalerne finder sted mandag den 30. maj 2022.


For yderligere oplysninger er du naturligvis meget velkommen til at kontakte forstander Ole Dommer på 20990625.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.


Behandlingen af personoplysningerne sker efter reglerne i Databeskyttelsesforordningens artikel 6 og evt. artikel 9 hvis din ansøgning også indeholder følsomme personoplysninger. Når du sender din ansøgning til os, giver du samtykke til, at vi kan behandle de personoplysninger vi har modtaget fra dig.