Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 23. november 2025

Tilføjet: 11. november 2025

Adresse

Levring Efterskole

Bygaden 65

Levring

8620 Kjellerup

Kontakt

Pædagogisk leder, Jane Vibjerg, jane@levringefterskole.dk 

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Er du faglig dygtig, dedikeret og er du god til relationer? Så har vi på Levring Efterskole et interessant job til dig. Stillingen er med start 1. januar 2026. Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Fag:

  • Musik (fællessang, instrumental og sammenspil)
  • Matematik
  • Medborgerskab

Har du andre fag, kompetencer eller uddannelser, så fortæl os endelig om dem.

Din profil kan være:

  • Du er lærer
  • Du har fællesskab og samarbejde som dine bærende værdier
  • Du brænder for at arbejde med unge mennesker
  • Du har gerne undervisningserfaring fra efterskoleverdenen
  • Du kan stå i front for hele elevgruppen og til tider forældre, når der er fællessang
  • Du er god til at skabe relationer og møder andre med positive og høje forventninger
  • Du er struktureret i din klasseledelse
  • Du har gode kommunikative evner og har erfaringer med at samarbejde med kollegaer såvel som forældre
  • Du har lyst til at være familielærer
  • Du har lyst til at indgå i alle opgaver og aktiviteter på en efterskole som tilsyn aften/weekend og ture
  • Du kan differentiere og stilladsere din undervisning, så du møder eleverne, hvor de er
  • Du er god til at tilrettelægge en spændende årsplan, hvor du har tænkt mål, organisering og evaluering ind i de enkelte forløb og er desuden en dygtig, engageret og anerkendende underviser.

Musik og matematik:
Vi søger en lærer, som kommer med stor energi, lyst og ambitioner om at sætte sig selv og sine faglige kompetencer i spil til glæde for elever og kollegaer. På Levring Efterskole har vi fokus på Professionelle Læringsfællesskaber. Vi ønsker som efterskole en fælles tilgang til udviklingen af vores pædagogiske praksis. Derfor skaber vi mulighed for faglige teams, som kan udvikle egen læring og praksis. Dette læringsfællesskab skal du være nysgerrig på og have lyst til at bidrage ind i.

Levring Efterskole er en efterskole med ca. 200 elever fordelt på 9. og 10. klasse. Vi har én 9. klasse og syv 10. klasser. Faglige fag, Life Performance, gymnastik og linjer prioriteres lige højt. Læs mere om os på vores hjemmeside: Levring Efterskole - Idræt og Life Performance

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag d. 23. november, kl. 12.00. Samtalerne vil foregå torsdag d. 27. november fra kl. 14.00.

Vil du høre nærmere eller se skolen, så ring og få en aftale på tlf. 86 88 18 33 eller skriv til pædagogisk leder, Jane Vibjerg på jane@levringefterskole.dk
Din ansøgning sendes til forstander Kim Thynebjerg på kim@levringefterskole.dk Skriv i emnefeltet: Ansøgning + fulde navn

Vi glæder os til at høre fra dig.