Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 11. juni 2021

Tilføjet: 21. maj 2021

Adresse

Lunderskov Efterskole

Skolevej 19

6640 Lunderskov

Kontakt

Irene Stapel Melander, 75 58 62 11

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
STORYWORLDS, SET-DESIGN, PRODUKTIONSDESIGN, KOSTUMER 
– VI VIL VÆRE BEDRE – KAN DU HJÆLPE?

Lunderskov Efterskole laver fortællinger – på scenen, på nettet og på det store lærred. Vi elsker små og store fortællinger for alt det, de giver til livet, fællesskabet og til vores pædagogik.
Vi har stort fokus på det visuelle og arbejder målrettet på at blive bedre til at skabe godt produktionsdesign med eleverne.
Vi søger en efterskolelærer pr. 1/8 2021, der kan og vil have dette som sit særlige område. Vi har masser af dygtige lærere, der kan lave fortællinger, producere og instruere, men søger den person, der kan spænde fra storyworld over setdesign og sammen med skolens pedeller og elever faktisk også kan udføre det. Måske bliver det til et linjefag, måske er man på skift tilknyttet forskellige projekter – på scenen og skærmen.

Du har en relevant uddannelse, har indsigt og forståelse for tekster og fortællinger, er kreativ og mestrer designprocesser – og kender også den håndværksmæssige side af sagen. Pedellen hjælper gerne med de store konstruktioner, men det er dig, der ved, hvordan man gør.
Du har pædagogisk tæft og forstår, hvordan man rammesætter kreativ processer for eleverne.
Vi tilbyder et energisk og varmt kollegafællesskab på en meget ambitiøs efterskole med 180 elever, gode rammer og en imødekommende pædagogik. Kender du ikke efterskoleverdenen, så hjælper vi dig ind og viser vej.

Du bliver efterskolelærer
Som efterskolelærer har du undervisning, er kontaktlærer for 9-10 elever, har aften-, sove- og weekendtilsyn og deltager i arrangementer og ture. Udover undervisning i produktionsdesign har du brug for at supplere med et eller flere fag, fx sprogfag eller naturfag.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Ansøgning og procedure
Stillingen er tænkt som en fastansættelse, gerne deltid, men vi er fleksible.
Vi har ikke sat en endelig ansøgningsfrist, men vi kigger på de indkomne ansøgninger første gang den 11. juni 2021. Så hvis du vil være sikker på at blive taget i betragtning, skal du indsende din ansøgning inden da.

Send din ansøgning til forstander Irene Stapel Melander på ism@lunderskovefterskole.dk
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Irene på telefon 7558 6211