Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 16. januar 2022

Tilføjet: 20. december 2021

Adresse

Lystruphave Efterskole

Lystruphavevej 10

8654 Bryrup

Kontakt

Niels Martin Sørensen, 75 75 60 84

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Lystruphave Efterskoles sekretær/bogholder har efter 20 år valgt at gå på pension, derfor søger vi nu en dygtig og engageret medarbejder. Sammen med skolens øvrige administration er du med til at sikre rammerne, så eleverne kan få et fantastisk efterskoleophold,

Som skolesekretær får du en spændende hverdag, hvor du har en finger med i spillet på mange af de ting, der sker i det administrative maskinrum på efterskolen. Ud over dine normale opgaver vil du i din dagligdag møde både lærere og elever, der søger svar på alt fra løn til skoleskemaet.

Du bliver medarbejder på en ordblindeefterskole med 95 elever og 28 medarbejder, som sammen laver efterskole ud fra vores værdigrundlag med udspring i KFUM og KFUK i Danmark og Y’s Mens bevægelsen. Vi arbejder ud fra, at ethvert menneske er unikt med egne kompetencer, som skal udvikles og gro. Dette gælder også dine. Hos os har du nemlig mulighed for faglig udvikling indenfor mange forskellige områder, hvor vi tilbyder relevant efteruddannelse i dialog med dig, så du fortsat kan udvikle dig fagligt.

Vi har en åben og imødekommende kultur på medarbejderstuen og er en veldrevet efterskole placeret i den smukkeste natur midt i skoven. Fra din kontorplads kan du kigge udover søen, som vi benytter os af i såvel undervisningen som i fritiden.

Vi søger en dygtig og engageret sekretær med følgende kompetencer:

  • Pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til opgaver
  • God evne til at prioritere og strukturere mange opgaver i din hverdag
  • Bogholderi, regnskab, budgetopfølgning
  • Lønadministration og arbejdsmarkedslovgivning m.m.
  • Administrative opgaver ift. planlægning af skolens hverdag og tjenestetid
  • Diverse indberetninger til ministeriet
  • Kursusøkonomi ift. tilskud, forældrebetaling og samarbejde med kommuner
  • Sekretærfunktion for skolens bestyrelse
  • Stor forståelse for IT og gerne erfaring med KOMIT og Viggo.

Derudover vil der være flere og mangeartede kontoropgaver efter aftale. Du er ofte den første stemme eller ansigt, man møder ved henvendelse til skolen. Derfor må du gerne være smilende, selvstændig, hjælpsom, effektiv og rummelig. Vi forventer også, at du er typen, der minder os andre om en deadline og som er god til at være proaktiv, hvis du opdager huller i skemaet eller andre steder i den daglige planlægning.

Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men andet kan aftales.

Stillingen ønskes besat fra 1. marts, hvor der den første måned vil være overlab med den nuværende skolesekretær frem til 1. april.

Ansøgningen sendes som én samlet pdf-fil med relevante bilag og CV til job@lystruphave.dk senest den 16. januar 2022. Vi forventer at afholde samtaler den 20. januar.

Løn og ansættelsesforhold efter aftale og kvalifikationer.

Ønsker du yderligere oplysninger kontaktes skolens forstander, Niels Martin Sørensen på telefon: 7575 6084

 

Se opslaget som PDF

Vedtægter og værdigrundlag