Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 19. august 2022

Tilføjet: 22. juni 2022

Adresse

Onsild Idrætsefterskole

Præstemarken 7

Sdr Onsild

9500 Hobro

Kontakt

Jesper Kristensen, 40 47 68 66

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

En af dine mange opgave bliver at administrere Onsild Idrætsefterskoles gode økonomi, så der er klarhed og overblik over økonomien på en efterskole med 107 elever, + 200 forældre og 26 ansatte.

I det daglige vil du være den første, man ser eller hører, når man besøger os, ringer eller skriver en mail, så det er også en væsentlig del af jobbet, at du er tydelig i mødet med andre, da det første indtryk kan være afgørende for det samlede billede af Onsild Idrætsefterskole.

Vi har følgende overskrifter til opgaver for den kommende forretningsfører:

  • Budgetlægning, periodeopfølgning og årsregnskab i samarbejde med forstanderen og revisoren.
  • Ansvar for løbende bogføring, afstemning, indberetninger til myndigheder og de månedlige lønudbetalinger.
  • Arbejde ud fra lovgivning, bekendtgørelser og regler, både generelle og specifikt på efterskoleområdet, med alt fra tilskudsgrundlag, elevøkonomi til løn og ansættelse.
  • Være en aktiv del af vores elevoptag, fra den første henvendelse, opfølgning efter et besøg på skolen, følge vores optagelsesprocedure helt til dørs, i samarbejde med forstanderen og viceforstanderen.
  • Ansvar for den daglige økonomiske administration og økonomisk sparringspartner med forstanderen
  • Likviditetsstyring og styring af cash-flow
  • Samarbejde med revisor og banken
  • Ansvarlig for indberetning til ministeriet m.v.
  • Andre administrative opgaver i alle områder af skolens virke
  • Administration i forbindelse med prøver og eksamener
  • Udarbejdelse af prøvebeviser m.v.
  • Praktiske opgave med at understøtte den daglige drift af hele efterskolen.
  • Samarbejde tæt med køkkenleder, viceforstander og forstanderen på de områder, der kræver din økonomiske indsigt
  • Hjælpe elever med lægetider med videre.

Dine kvalifikationer:

  • Du har relevant økonomisk uddannelse og med den et økonomiske overblik i de opgaver, du arbejder med og praktisk administrativ erfaring – gerne fra skoleverdenen
  • Stor forståelse for IT og gerne erfaring med KOMIT-brugerfladen.
  • Du skal være en del af sammenværet med vores elever, hvor du gennem en relationel tilgang er en tydelig voksen, man kan gå til med glæder og sorger eller bare lige spørge om ”min pakke er kommet?”.
  • Du vil møde en dynamisk arbejdsplads, hvor alt ikke altid er lige forudsigelig og, hvor man nogle gange, skal være meget omstillingsparat.
  • Som forretningsfører og sekretær får du en alsidig og udfordrende hverdag. Ud over de normale opgaver vil du i din dagligdag møde både gode kollegaer, elever, deres forældre, sælgere og andre, som alle mener, at du lige er den rette til at hjælpe med dem.
  • Du er selvstændig, løsningsorienteret, hjælpsom og klar på at blive afbrudt med det, du lige var i gang med, men er i stand til at bevare overblikket og det gode humør.
  • Du vil have et tæt samarbejde med forstanderen og viceforstanderen,


Om Onsild idrætsefterskole:

  • Onsild Idrætsefterskole er en almen idrætsefterskole med 26 ansatte. Vi bor 6 km uden for Hobro, tæt på motorvejen og med gode faciliteter. Vi har et fyldt elevhold med 107 elever og har venteliste til de næste 2 årgange i 22/23 og 23/24. Vi er en veldrevet efterskole med en sund økonomi, som understøttes af positive økonomiske nøgletal.
  • I undervisning og samværet med eleverne, lægger vi stor vægt på at skabe et trygt og udviklende lærings- og dannelsesmiljø. Det er vigtigt, at du som vores kommende kollega, har et godt humør, har lyst til at engagere dig i livet på skolen og dermed positivt medvirke til at fremme dette miljø.
  • Du vil indgå i efterskolens hverdag med deltagelse i måltider og aftalte arrangementer.
  • Se mere om os på www.onsild.dk



Løn og ansættelsesforhold efter aftale og kvalifikationer.

Ønsker du yderligere oplysninger kontaktes skolens forstander, Jesper Kristensen, på telefon 40476866.

Vi møder ind efter sommerferien den 1/8, hvor det vil være muligt at komme og besøge skolen.

ANSØGNINGSFRIST: 19. august 2022 og samtaler den 26. august fra kl. 14.

Der er tiltrædelse 1/10-2022, så den nyansatte forretningsfører har god tid til at komme ind i jobbet og sparre og erfaringsudveksle med Kirsten.

Ansøgning, CV samt tilhørende bilag skal sendes som PDF-fil via dette link:

https://onsild.dk/om-onsild/ledige-stillinger/