Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2022

Tilføjet: 16. september 2022

Adresse

Salling Efterskole

Nørreallé 1A

Jebjerg

7870 Roslev

Kontakt

Henrik Nyby, 40 51 68 93 / hny@salling-efterskole.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Så er der en mulighed for at blive en del af familien Salling Efterskole!

Vi søger en ny kollega, der kan undervise i matematik og gerne et eller flere af følgende fag: dansk tysk, engelsk og samfundsfag. Kan du desuden undervise i et eller flere af vores linjefag og meget gerne fodbold, vil der være gode muligheder for den rette kandidat. Læs mere om skolen og linjefagene på www.salling-efterskole.dk

Ud over den daglige undervisning vil du i et almindeligt efterskole-omfang komme til at få aften- og weekendvagter samt deltage i rejser og ekskursioner.
Salling Efterskole er en velfungerende efterskole, der igen i år er fyldt op med 166 glade og søde elever, fordelt på 9. og 10. klasse. Skolens 34 medarbejdere sætter pris på det gode samvær med elever og kolleger. Hverdagen præges af stort engagement, gensidig respekt og positive forventninger til hinanden. Vi forventer, at vores nye kollega vil tage positiv del i livet på Salling Efterskole og dele ud af egne erfaringer og interesser til glæde for elever og kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og LC. Der er desuden gode muligheder for at bo i nærhed af Salling Efterskole. Skolen er beliggende i skønne grønne omgivelser i Jebjerg ca. 15 km nord for Skive.

Der er tale om en stilling med en ansættelsesgrad fra 80% til 100% alt efter dine kompetencer og fag.

Tiltrædelse snarest muligt.

Kontakt forstander Henrik Nyby for yderligere information på 40 51 68 93 eller hny@salling-efterskole.dk

Ansøgning samt relevant CV uploades på siden www.salling-efterskole.dk/job

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2022