Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 20. maj 2022

Tilføjet: 25. april 2022

Adresse

Salling Efterskole

Nørreallé 1A

Jebjerg

7870 Roslev

Kontakt

Henrik Nyby, 40 51 68 93 / hny@salling-efterskole.dk  

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Salling Efterskole søger

  • Pigegymnastiklærer
  • Drengegymnastiklærer
  • Syning- og designlærer

Da vellidte kolleger stopper grundet pension, videre uddannelse og barsel søger familien Salling nu flere nye kolleger med ansættelsesstart 1. august 2022 (fastansættelse, vikariat og timelærer).

Til teamet af fire gymnastiklærere søger vi

  • en engageret pigegymnastiklærer, der sammen med kolleger kan varetage undervisning i pige- og fællesgymnastik - og gerne i ét eller flere andre fag
  • en engageret drengegymnastiklærer, der sammen med kolleger kan varetage undervisningen i drengegymnastik og spring - og gerne i ét eller flere andre fag

Salling Efterskole har hal, spring- og fitnesscenter og spejlsal. Alle elever deltager i gymnastikundervisningen og ca. 20 årlige opvisninger. Omtrent halvdelen af eleverne har ikke tidligere dyrket gymnastikken, men de lykkes alle, og får alle glæde ved gymnastikken takket være det dedikerede team af gymnastiklærere.

Til linjefaget syning og design søger vi

  • en kreativ og engageret lærer med et højt fagligt niveau, der kan undervise i at sy, konstruere og omforme lette modeller og generel støtte eleverne i valg af model og materialer

Skolen har en hyggelig og veludstyret systue og tilstødende rummelige og moderne lokaler.

Ud over den daglige undervisning vil vores nye kollegaer komme til at få aften- og weekendvagter samt deltage i rejser og ekskursioner.

Salling Efterskole er en velfungerende efterskole, der igen i år er fyldt op med 166 glade og søde elever, fordelt på 9. og 10. klasse. Skolens 34 medarbejdere sætter pris på det gode samvær med elever og kolleger. Hverdagen præges af stort engagement, gensidig respekt og positive forventninger til hinanden. Vi forventer, at vores nye kollega vil tage positiv del i livet på Salling Efterskole og dele ud af egne erfaringer og interesser til glæde for elever og kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende fællesoverenskomst for lærere ved FSL. Der er desuden gode muligheder for at bo i nærhed af Salling Efterskole. Skolen er beliggende i skønne grønne omgivelser i Jebjerg ca. 15 km nord for Skive.

Tiltrædelse 1. august 2022. Ansøgning samt relevant CV sendes til hny@salling-efterskole.dk senest 20. maj 2022.
Kontakt forstander Henrik Nyby for yderligere information på 40 51 68 93 eller hny@salling-efterskole.dk