Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 11. juni 2021

Tilføjet: 11. maj 2021

Adresse

Tolne Efterskole

Dvergetvedvej 95

Tolne

9870 Sindal

Kontakt

Lise Munk Petersen, 29 93 71 01 / lmpe@km.dk

Anette Ingemansen, 30 57 99 19 / mail@anetteingemansen.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Tolne Efterskole er en specialefterskole godkendt som samlet særligt tilbud for unge med særlige behov.

Tolne Efterskole søger ny forstander

Vi søger en forstander, der har lyst og evne til, at være efterskolens nye pædagogiske fyrtårn og som med nærvær, empati, medinddragelse og tydelighed kan fortsætte udviklingen af skolens pædagogiske praksis.

På Tolne Efterskole vægter vi at skabe et trygt og hensynsfuldt miljø, hvor der er plads til alle og hvor både undervisning og samvær tager afsæt i den enkelte elevs læringsforudsætninger. Vi lærer eleverne at være i livet som den de er. Det sker i rammerne af et unikt efterskolemiljø, hvor fællesskabet og dannelse af nye venskaber er mindst lige så vigtigt som skolens faglige tilbud.

Al undervisningen på Tolne Efterskole er bygget op omkring skolens mange værksteder. Her får eleverne mulighed for at fordybe sig i deres interessefag samtidig med, at de undervises i skolefagene.

Ud over undervisning i 8., 9., og 10. klasse har vi også tilbud om botræning.

Med sine 85 elever, 35 medarbejdere og gode faciliteter, har Tolne Efterskole de optimale rammer for at lave god skole for vores målgruppe.

Personlig og faglig profil

  • Du kan se dig selv i skolens værdigrundlag og pædagogiske profil.
  • Du vil indgå i efterskolefællesskabet med både medarbejdere og elever.
  • Du har erfaring til skolens målgruppe og ser det som en vigtig opgave, at gøre en forskel for netop disse elever.
  • Du har kendskab til efterskoleformen og brænder for at lave skole i kombinationen af undervisning og samvær.
  • Du har ledererfaring og du trives godt i rollen.
  • Du kan udvikle, være inspirator, følge op og komme i mål.
  • Du evner at skabe en samarbejdsform, hvor du inddrager og skaber rum for faglige drøftelser og hvor der samtidig sættes retning og træffes beslutninger.


Vi tilbyder dig

  • En veldrevet skole med god søgning og sund økonomi
  • En stor gruppe engagerede, dedikerede og dygtige medarbejdere
  • Et ledelsesteam, der ud over forstanderen består af to afdelingsledere. Derudover er der en dygtig og erfaren administration.
  • En kompetent og engageret bestyrelse.
  • En skole, der er beliggende i noget af det nordlige Vendsyssels smukkeste natur.
  • Mulighed for at bo på skolen. Ønsker du ikke at bo på skolen, så forventer vi, at du bor i rimelig nærhed.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler, mv. af 16. april 2019.

Tiltrædelse 1. august 2021.

Ansøgning
Ansøgning sendes til mail@anetteingemansen.dk senest d. 11. juni kl. 12. Skriv ”Forstander Tolne Efterskole” i emnefeltet. 1. samtalerunde afvikles d. 17. juni.

Yderligere oplysninger
Få mere information om skolen på hjemmesiden www.tolneefterskole.dk.

Kontakt bestyrelsesformand Lise Munk Petersen på 29 93 71 01 eller mail lmpe@km.dk for yderligere oplysninger om skolen og ønske om rundvisning.

Du er også velkommen til at kontakte konsulent Anette Ingemansen, der bistår bestyrelsen i forbindelse med ansættelsesprocessen, for generelle oplysninger om skolen og skoleformen, på 30 57 99 19 eller mail mail@anetteingemansen.dk.