Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2020

Tilføjet: 28. september 2020

Adresse

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Gellerup Skolevej 10

6800 Varde

Kontakt

Poul Roed, 75 22 11 93 / 61 70 19 17
pr@vge.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Da vores tidligere viceforstander har fået job som skoleleder, søger vi en viceforstander pr. 1. december 2020.

Har du flair for administration og struktur? Kan du holde overblikket over skoleårets gang, og sammen med skolens øvrige administrative personale sørge for, at rammerne for hverdagen for både elever og personale fungerer? Har du også hjertet på rette sted, og har du lyst til at engagere dig med åbenhed og nysgerrighed i vores dejlige elevflok og vores engagerede personalegruppe?

Kan du svare ja, så er du måske VGE’s nye viceforstander.

VGE er en boglig, kreativ og musisk skole med høj faglighed og herlige elever, der gerne vil udfordres.
Vi er i gang med en spændende udvikling af skolen, hvor du som viceforstander vil få en vigtig rolle med en bred vifte af opgaver og ansvarsområder.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Dine primære arbejdsopgaver bliver at få skolens hverdag til at fungere, så alle processer kører mest optimalt, og al planlægning sker med rettidig omhu. Opgaverne herunder er blandt andre:
    o Planlægning af skolens årshjul
    o Skemalægning
    o Prøveafvikling
    o Administration af tjenestetid
    o Ansøgning om særlig elevstøtte
  • Som viceforstander vil du også være i daglig kontakt med både elever, forældre, medarbejdere og besøgende på skolen herunder måske kommende elever og deres familier.
  • Du vil få det overordnede ansvar for elevernes pædagogiske og generelle trivsel.
  • Stillingen består af 75-80% ledelse, herudover er der knyttet undervisning, tilsyn eller andet til stillingen. Derfor vil vi gerne vide, hvad du kan tilbyde VGE på dette område. Hvilke fag, linjer, valgfag eller andet vil du kunne bidrage med?


Dine kompetencer

  • Du er en stærk administrator, der kan planlægge, skabe overblik og formidle det.
  • Du skal kunne navigere i en travl hverdag med uforudsete opgaver og afbrydelser.
  • Det er en forudsætning, at du har stærke IT-kompetencer.
  • Du er klar til ikke bare at optimere den daglige drift af skolen, men også bidrage aktivt til skolens udvikling.
  • Du er god til at samarbejde og har en anerkendende og imødekommende tilgang til elever og kollegaer.
  • Du er inkluderende og empatisk og har en klar fornemmelse for, hvornår der skal holdes af og holdes om, og hvornår der skal tages svære samtaler.
  • Du har indgående kendskab til og gerne erfaring fra de frie skoler.
  • Du har erfaring med ledelse eller lyst til at dygtiggøre dig.


Om efterskolen
Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole er beliggende tre kilometer øst for Varde i naturskønne omgivelser. Vi er en efterskole med omkring 100 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin, og vi har stærke linjefag i Musik, Kunst, Forfatter, IT/Teknologi og Teater/Musical og herudover masser af valgfag.

Efterskolen har 20 faste medarbejdere og et antal timelærere, som med seriøsitet, store hjerter, kreativitet og humor er sammen om at lave fremragende efterskole.

Vi vil glæde os til at byde den rette person velkommen i dette fællesskab.

Se mere om skolen på www.vge.dk

Hvis du vil vide mere
Vi vil gerne fortælle mere om vores værdier og den ledige stilling, og du er også velkommen til at få en rundvisning. Kontakt: Forstander Poul Roed, telefon: 75 22 11 93, mobil: 61 70 19 17, pr@vge.dk

Ansøgningsprocessen
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler.

Ansøgning, cv og relevante bilag sendes til mail: job@vge.dk
senest tirsdag d. 20. oktober. Samtaler afholdes torsdag 22/10 og fredag 23/10