Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 22. september 2021

Tilføjet: 1. september 2021

Adresse

Vedersø Idrætsefterskole

Vidarhøj 2

6990 Ulfborg

Kontakt

Kim Skouborg, ks@vie.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Vi forventer, at du er uddannet lærer eller har en anden uddannelse, som gør dig i stand til at undervise i dansk på idrætsefterskolen og fransk på vores internationale afdeling The International. For den rette person kan der blive tale om en fuldtidsstilling. Stillingen kan også besættes på anden vis, så hvis man kun kan byde ind på et af fagene, så vil vi også gerne høre fra dig.

Derudover er vi spændt på, hvad du ellers kan byde ind med både bogligt og valgfagsmæssigt. Måske har du kompetencerne til at løfte vores profilfag: Springgymnastik, Dans, Fodbold eller Badminton. Vores profilfag er i evig udvikling, og her optimerer vi hele tiden, men det kan også være, at du har nogle helt andre spændende kompetencer eller er den, der kan en masse forskelligt og er god til at binde alting sammen og simpelthen lave god efterskole!

Vedersø Idrætsefterskole og The International - Danmarks Internationale Efterskole er en Grundtvig/Koldsk skole med i alt 220 elever, hvoraf der er 134 elever på idrætsefterskolen og 86 på den internationale afdeling. Vi har et engageret og velfungerende lærerteam, hvor du skal være medskaber af et godt efterskolemiljø for både elever og medarbejdere. Skolen har smukke og topmoderne faciliteter til både boglig undervisning og til træning.

Vores samvær med eleverne og hinanden tager altid udgangspunkt i en anerkendende tilgang til den enkelte, og det er vigtigt, at man kan se sig selv i en rolle som både underviser, mentor og forbillede.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der vil være mulighed for lærerbolig af god kvalitet og med plads til familie.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte forstander Kim Skouborg på mail ks@vie.dk.
Ansøgningsfristen er onsdag den 22. sept. 2021 med samtaler mandag 27. sept 2021.
Ansøgning, CV og relevante papirer sendes ligeledes til ks@vie.dk.