Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 24. juni 2021

Tilføjet: 8. juni 2021

Adresse

Vedersø Idrætsefterskole

Vidarhøj 2

6990 Ulfborg

Kontakt

Kåre Heide-Ottosen, kot@theinternational.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Nu er muligheden der for at blive en del af en fantastisk arbejdsplads i rivende udvikling for dig, der brænder for efterskole og fællesskab i en fuldtidsstilling pr. 1/8 2021.
Dit primære virke vil være på The International - Danmarks Internationale Efterskole.

Vi forventer, at du er uddannet lærer eller har en anden uddannelse, som gør dig i stand til at undervise i Tysk og Dansk på 10. klasses niveau på vores internationale afdeling, hvor hverdagen foregår på engelsk.

Og så er vi spændt på, hvad du ellers kan byde ind med både bogligt og valgfagsmæssigt. Måske har du kompetencerne til at løfte vores profilfag: Springgymnastik, Dans, Fodbold eller Badminton. Vores profilfag er i evig udvikling, og her optimerer vi hele tiden, men det kan også være, at du har nogle helt andre spændende kompetencer eller er den, der kan en masse forskelligt og er god til at binde alting sammen og simpelthen lave god efterskole!

Vedersø Idrætsefterskole og The International - Danmarks Internationale Efterskole er en Grundtvig/Koldsk skole med i alt 210 elever, hvoraf der er 130 elever på idrætsefterskolen og 80 på den internationale afdeling. Vi har et engageret og velfungerende lærerteam, hvor du skal være medskaber af et godt efterskolemiljø for både elever og medarbejdere. Skolen har smukke og topmoderne faciliteter til både boglig undervisning og til træning.

Vores samvær med eleverne og hinanden tager altid udgangspunkt i en anerkendende tilgang til den enkelte, og det er vigtigt, at man kan se sig selv i en rolle som både underviser, mentor og forbillede.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der vil være mulighed for tjenestebolig af god kvalitet og med plads til familie.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kåre Heide-Ottosen på kot@theinternational.dk. Ansøgningsfristen er torsdag den 24. juni 2021 med samtaler mandag 28. juni 2021, og ansøgningen sendes til forstander Kim Skouborg på ks@vie.dk.