Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 12. december 2021

Tilføjet: 29. oktober 2021

Adresse

Vedersø Idrætsefterskole

Vidarhøj 2

6990 Ulfborg

Kontakt

im Skouborg Jespersen, ks@vie.dk / 24 81 21 29

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Brænder du for efterskoletanken og ledelse? Er du visionær og udviklingsorienteret? Banker dit hjerte for idræt og gymnastik?

Som afdelingsleder på idrætsefterskolen skal du kunne have mange bolde i luften hver dag. På en efterskole er der opgaver døgnet rundt. Det er en livsstil, og den skal du synes er sjov. Du vil få ansvaret for, at værdierne skinner igennem i en travl hverdag og være personaleansvarlig for vores dygtige undervisere samtidig med, at du er en tillidsvækkende person, som elever og forældre er trygge ved at gå til, når der er behov for det.

En væsentlig del af stillingen er også at være en dygtig kommunikator og en visionær leder, der med stor indsigt i efterskoleverdenen og det danske foreningsliv kan videreudvikle Vedersø Idrætsefterskole, som er en skole med stolte gymnastiktraditioner, stærke profilfag i Dans, Fodbold og Badminton samt fokus på trivsel og faglighed.

Du vil referere til og få et tæt samarbejde med vores forstander, som er øverste ansvarlig for både idrætsefterskolen og vores internationale afdeling, men du bliver den daglige leder på idrætsefterskolen, så det er en lederstilling på et højt organisatorisk niveau og med stort selvstændigt ansvar.

Vi forestiller os:

  • Erfaring med efterskole
  • Baggrund og netværk i det danske foreningsliv
  • Energi, drive og synlighed
  • Dygtig leder, der går forrest og samtidig lægger vægt på personlig udvikling for den enkelte
  • Menneskelige egenskaber såsom empati og anerkendende tilgang til dine medmennesker

Du vil få en fantastisk spændende og afvekslende stilling på en efterskole i rivende udvikling fyldt med glæde, ambitioner og stærke værdier. Du vil få selvstændigt ansvar med stor indflydelse i en organisation, hvor beslutningsvejene er korte. Mulighed for (men ikke krav om) tjenestebolig som fritliggende hus i byen med plads til familie.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for ”Ledere ved frie grundskoler mv. af 16. april 2019”.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte forstander Kim Skouborg Jespersen på ks@vie.dk eller 2481 2129. Ansøgning skal være sendt senest 12. december 2021 til ks@vie.dk

Samtaler afholdes i uge 50 og stillingen ønskes besat pr. 1. februar eller hurtigst muligt.