Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2019

Tilføjet: 1. oktober 2019

Adresse

Vejlefjordskolen

Vejlefjordskolen 15

8721 Daugård

Kontakt

Kay Flinker, 75 89 52 02 / kf@vejlefjordskolen.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Faglige kvalifikationer
Vejlefjordskolen søger en kompetent og selvstændigt arbejdende regnskabsansvarlig med direkte reference til rektor. Jobbet
er alsidigt og kræver stor fleksibilitet. Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og er en erfaren IT-bruger. Du anvender Excel på højt niveau.

Ansvarsområderne omfatter udarbejdelse af budgetter og opfølgning, regnskabsrapportering, samarbejde med ekstern revisor om udarbejdelse af årsregnskab, likviditetsstyring, afstemninger, diverse indberetninger, momsindberetning, anlægsaktiver, debitorstyring, elevstøtte og skolepengekontrakter. Opgaverne går på tværs af vores forskellige skoleformer og afdelinger.

Dit arbejde vil i høj grad ligge til grund for ledelsesmæssige beslutninger af økonomisk art og strategier for skolens udvikling, og du kan selvstændigt tage initiativ til at udvikle dine egne arbejdsopgaver. Det forventes, at du i en travl hverdag tager del i administrationens samlede opgaver.

Personlige kvalifikationer
Du skal have flair for at sætte ting i system, være pligtopfyldende og sætte en ære i at levere kvalitet til tiden. Du skal trives med at omgås unge mennesker, at tale med forældre og i øvrigt med godt humør kunne leve med, at det ind imellem går stærkt i hverdagen, og at du har mange bolde i luften. Du har tålmodighed til at kunne tale med ikke-fagpersoner om økonomi og regnskabsmæssige forhold. Gode engelskkundskaber vil være en fordel.

Vi tilbyder
Du vil opleve et humørfyldt kontormiljø med skolens ledelse, skolesekretær og lønmedarbejder. Vi tilstræber en flad struktur, så der er let adgang til ledelsen og mulighed for at påvirke skolens arbejdsprocesser. Du får mulighed for en fleksibel
arbejdstilrettelæggelse, så du kan holde fri i en del af skoleferierne. Stillingen er på fuld tid og aflønnes indenfor rammerne af det, der svarer til offentligt ansatte i lignende stillinger.

Tiltrædelse 1. februar eller 1. marts.

Ansøgning sendes til rektor Kay Flinker på kf@vejlefjordskolen.dk senest 24. oktober.

Vejlefjordskolen – grundskole, efterskole og gymnasium