Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 18. maj 2021

Tilføjet: 23. april 2021

Adresse

Vesterbølle Efterskole

Sognevejen 300

9631 Gedsted

Kontakt

Connie Christensen, 41 24 79 41 / cc@v-e.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Efter en af vores dygtige køkkenmedarbejdere er gået på efterløn, er der nu mulighed for at blive en del af vores køkkenteam på Vesterbølle Efterskole.

Vores køkkenleder har naturligvis en fast hånd på roret, men det er vigtigt, at du kan bidrage med ideer til både maden og organiseringen af køkkenet.
Vi arbejder dagligt med skolens skønne elever i køkkenet. Det er vigtigt, at du også har flair for at gøre denne del af arbejdet til en gensidig positiv oplevelse.

Den opslåede stilling er en fastansættelse på 37 timer om ugen med opstart 1. august. Du skal forvente skæve arbejdstider.
Der vil både være faste dage med start om morgenen og faste dage med start ved middagstid. Derudover vil der ifm. arrangementer mm. forekomme aftenarbejde, ligesom der vil være weekendvagter. Med de skæve arbejdstider følger naturligvis også en gensidig fleksibilitet, så arbejdsliv og privatliv kan passes sammen.

Skolen som arbejdsplads
På Vesterbølle Efterskole har vi et stærkt fællesskab medarbejderne imellem. Du skal deltage i medarbejdermøderne og forvente, at det er en fælles opgave at lave god efterskole uanset titel og anciennitet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Connie Christensen på mail: cc@v-e.dk eller på telefon: +45 41 24 79 41.
Tænker du, at vi er et godt match for dig, skal du sende din ansøgning som PDF-fil inkl. CV senest tirsdag den 18. maj 2021 via skolens hjemmeside  
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 25. maj 2021.

Løn og ansættelse efter aftale. Skolen orienterer sig mod Efterskoleforeningens ansættelsesbreve og lønsammenligninger.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Vesterbølle Efterskole er en almen og boglig efterskole med plads til 104 elever. Vi ligger placeret i Himmerland - ca. 1 times kørsel fra Århus og Aalborg samt tæt på Viborg, Skive, Hobro og Løgstør. Efterskolen har baggrund i KFUM spejderne, KFUM & KFUK, KFUM Idræt, FDF, De Grønne Pigespejdere, DKG samt Y’s Men.

Vesterbølle Efterskole, Sognevejen 300, 9631 Gedsted