Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 29. maj 2022

Tilføjet: 11. maj 2022

Adresse

Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole

Langgade 37

Vivild

8961 Allingåbro

Kontakt

Per-Olaf Schmidt / René Haulrik-Friis, 86 48 60 65 

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker. 184 velfungerende idrætselever venter på at få dig som lærer.

En af vores gymnastiklærere er gået på barselsorlov, og vi søger derfor en efterskolelærer primært til pigegymnastik og dans til et barselsvikariat fra 1. august 2022 til 30. juni 2023.

Vi søger en gymnastikperson, som via sin dygtighed, sit engagement og sin udstråling kan få vores 92 piger til at synes gymnastik er spændende. Alle vores elever har gymnastik 3 gange om ugen og har derudover mulighed for at vælge både rytme og dans flere gange om ugen.

Vi skal have dækket:
Pigegymnastik - samt valgfag med dans/rytmisk gymnastik

  • Du skal sammen med vores tre andre dygtige gymnastiklærere stå for gymnastiktimerne og planlægning og afvikling af årets opvisninger.
  • Du har selv dyrket gymnastik og gerne også dans på højt niveau og har god erfaring som instruktør og/eller gymnastiklærer. Vi forventer, at du i fællesgymnastikken og i valgfagene med rytme og dans kan undervise og udfordre vores elever på alle niveauer fra begyndere til elitegymnaster.

Derudover vil det være et plus, hvis du ud over gymnastikken også kan undervise i ét eller flere boglige fag. Hvilken rolle, du kommer til at få på det boglige område, afhænger af dine kvalifikationer.

Vi hører desuden meget gerne om andre valgfag, du kan undervise i.

Du skal også være indstillet på at tage del og ansvar i de opgaver, der er forbundet med efterskolelivet. Bl.a. tilsynsopgaver, ture, rejser, arrangementer og alt det andet fantastiske, der er en naturlig del af det at være lærer på en efterskole.

Skolen råder over gode tjenesteboliger, og det er et plus, hvis du har lyst til at flytte til byen.

For yderligere oplysninger kan du kontakte skolen på tlf.: 86 48 60 65 og spørge efter forstander, Per-Olaf Schmidt eller mellemleder, René Haulrik-Friis.

Din ansøgning sendes til ansoegninger@vgi.dk senest søndag d. 29. maj 2022. Skriv i emnefeltet: ”Gymnastik på VGI 2022”. Samtaler afholdes tirsdag d. 31. maj 2022.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.