Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 2. juni 2023

Tilføjet: 24. maj 2023

Adresse

Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole

Ungdomsskolevej 8

6500 Vojens

Kontakt

Forstander Tommy Mikkelsen, tm@vgie.dk

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Er du en passioneret og kompetent håndboldspiller eller -træner med lyst til at undervise og udvikle unge mennesker? Er du også en dygtig underviser i dansk og samfundsfag (eventuelt historie og kristendom)? Eller har du måske andre kvalifikationer, som du kan tilbyde os?
Så er dette jobbet for dig!

Som håndboldlærer skal du have gode håndbolderfaringer – enten som træner eller som spiller på et fornuftigt niveau. Du har lyst til at undervise og udfordre vores håndboldelever i den daglige træning og til kampe. Vi lægger desuden stor vægt på, at du har et godt blik for elevernes udvikling og trivsel – både på og uden for håndboldbanen.
Derudover ønsker vi en håndboldlærer som med sin faglige ekspertise og kreativitet kan være med til at udvikle efterskolens populære håndboldlinje sammen med skolens øvrige håndboldlærere.

Det er vigtigt, at du trives med fleksible og skiftende arbejdstider i en foranderlig hverdag, hvor du vil møde livsglade og energiske elever og dedikerede kolleger, som brænder for udvikling og fællesskab. Udover undervisningen skal du have lyst til alle dele af efterskolearbejdet, der også indebærer aftentilsyn, weekendvagter og kontaktlærerfunktion, hvor du fungerer som elevens sparringspartner og bindeleddet mellem hjemmet og efterskolen.

Vi er en efterskole med ca. 200 elever i 9. og 10. klasse med en nogenlunde ligelig fordeling af piger og drenge. Vi har en stærk gymnastik- og idrætsprofil med fokus på udvikling og fællesskab. Derudover prioriterer vi det boglige højt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vil du vide mere om VGIE, kan du læse mere på www.vgie.dk eller følge @vgieefterskole på Instagram.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte forstander Tommy Mikkelsen på tm@vgie.dk

Løn og ansættelsesforhold
Ansøgningsfristen er fredag d. 2. juni, og samtaler forventes afholdt i uge 23.

Ansættelse sker pr. 9. august 2023 og i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Skatteministeriet.
Send din ansøgning, eksamensbeviser og CV (gerne i en samlet pdf) til vgie@vgie.dk og skriv "Håndboldlærer" i emnefeltet.

Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole · Ungdomsskolevej 8 · 6500 Vojens
Tlf: 74 54 11 29 · vgie@vgie.dk · www.vgie.dk